Ekstra Bladet

Harmoni i privaten er også et våben

- Troels Christense­n I FRANKRIG

’MAN KAN IKKE både have held i spil og kaerlighed’, lyder et gammelt ordsprog – frit efter hukommelse­n. Jeg kom til at taenke på det, da Caroline Wozniacki på sit pressemøde med et smil konstatere­de, at ’det hele klikker i denne uge’.

BEMAERKNIN­GEN havde nemlig dobbelt reference – til tennisbane­n og baglandet.

For lige nu går Caroline hånd i hånd med sin kaereste David Lee under Boulogne-skovens traekroner den ene dag – for så at taeve sine modstander­e på det røde grus den naeste.

OGSÅ HENDES gode veninde er i Paris, hendes bror og foraeldre, flere managers og så selvfølgel­ig Sascha Bajin, der nu i fire måneder har bragt ny energi ind i Team Wozniacki, hvor tyskeren har fundet fodslag med både Papa Piotr og Caroline.

Det hele oser af harmoni omkring hende, og så er det altså ulige meget nemmere at fokusere ude på banen, forklarer hun selv, og det kan ses.

Praestatio­nen mod en sand grusmester, Svetlana Kuznetsova, var i mine øjne hendes hidtil klart bedste på det underlag

PRAESTATIO­NEN

mod en sand grusmester, Svetlana Kuznetsova, var i mine øjne hendes hidtil klart bedste på det underlag, og det er meget opmuntrend­e at se den forvandlin­g, der er sket i hele hendes udtryk.

Hendes grus-skepsis er ved at blive afløst af mod og selvtillid: Nu tror hun sgu på det – pardon my french!

FØR KAMPEN udtrykte jeg håb om, at hun mod Kuznetsova ville have modet til at bruge de to vigtige, nye facetter i sit grus-spil. Og det må man sige, hun gjorde. Den topspundne forhånd dikterede meget – endda mod en modstander med en af branchens bedste og tørreste forhåndssl­ag – og stopbolden­e sad knivskarpt i den første time, hvor hun valgte at benytte dem.

DE TO NYE våben var med til at forvirre veteranen, der dog bagefter staedigt fastholdt overfor mig, at Caroline stadig dikterer sit spil med baghånden.

Det siger vist mest om, at hun godt vidste, at hun på dagen taktisk var blevet overtrumfe­t af en spiller, hun ellers mente at kende så godt.

NU STÅR CAROLINE Wozniacki så overfor en kvartfinal­e mod den unge og meget tungt slående lette, Jelena Ostapenko, som i samtlige tre opgør har slået danskeren.

Senest dog først i tredje saets tiebreak på rødt grus i Prag.

JEG TROR, Team Wozniacki har laert mere af de kampe end letten, og derfor kan hun sagtens tage det naeste skridt mod semifinale­n. Gerne via en stopbold eller syv. Og ved at indfri vores, ahem, forhånds-forventnin­ger.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark