TAG FLYET: DERFOR SKAL DU OVERVEJE AT DROPPE KØR SELV-FERIEN
Hvis du som udgangspunkt tror, at det er billigere at tage bilen på ferie i Sydeuropa frem for flyet, så tager du fejl
I mange tilfaelde vil det nemlig vaere billigere at flyve
Smider du ungerne ind på bagsaedet, kufferterne i bagagerummet og indstiller gps'en på Sydeuropa som destination, når du tager på sommerferie, skal du tage at laese med her.
I mange tilfaelde vil det nemlig vaere billigere at flyve til de populaere sydeuropaeiske feriedestinationer i Italien, Frankrig og Kroatien sammenlignet med den samlede pris for at køre derned i egen bil.
Det viser beregninger, som Bilbasen og Spar Nord har lavet i samarbejde.
Hvis du vaelger at flyve, afgiver du til gengaeld den frihed, som det medfører at have egen bil med på ferien.
- Mange taenker nok, at det er vaesentlig billigere at køre selv end at rejse med fly til et populaert ferieområde og så evt. leje en bil på stedet. Men regnestykket er noget mere kompliceret end blot udgifter til benzin eller diesel, siger Martin Lundholm, chefanalytiker i Spar Nord.
I mange tilfaelde er det faktisk billigere at flyve end selv at køre på ferie - blandt andet fordi omkostningerne ved at have bil også inkluderer ejerafgift, forsikring, udgifter til billån samt løbende serviceudgifter. Men i forhold til en kør selv-ferie handler omkostningerne i høj grad også om slid og vaerditab, påpeger Martin Lundholm.
Gør turen til en oplevelse
Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen, har lavet beregningerne for Spar Nord, som tager udgangspunkt i et gennemsnit af omkostningerne for de 20 mest solgte nye og brugte familiebiler i Danmark.
- Når vi også tager højde for braendstofforbruget, så kan vi regne os frem til den faktiske kilometerpris for at bruge bilen. Det beløber sig for en benzinbil til omkring 3,1 kroner per kilometer og 2,7 kroner per kilometer for dieselbiler. Men oven i det skal man på en bilferie i Europa også tage højde for vejafgifter og eventuelle faerger, siger Jan Lang.
Han anbefaler, at man gør køreturen til en del af ferien
og vaelger overnatningerne efter, hvor der er interessante byer og sevaerdigheder, så opholdet bliver mere end bare et stop på vejen, hvis man holder fast i at tage bilen på ferien.
Fly eller bil?
Om du skal lade bilen stå handler i høj grad om, hvor mange der skal af sted. Det billigste valg, hvis man kun er to personer, er at tage et fly til eksempelvis den franske riviera frem for at køre fra Danmark i egen bil.
Selv ved familier med to voksne og to børn kan man godt få flybilletter til en pris, som samlet set ikke er dyrere, end hvis familien kører selv. Til flyets fordel taler også flere andre forhold. Det er mere sikkert at flyve end at køre bil. Man risikerer heller ikke, at bilen må en tur på vaerksted undervejs - eller at komme til at sidde i en kilometerlang kø på motorvejen i timevis. Og man risikerer heller ikke fartbøder, hvis man bliver lige så utålmodig som børnene og kommer til at traede ekstra hårdt på speederen.
- Bilen giver omvendt en følelse af frihed og fleksibilitet - og man slipper også for at leje en bil på feriestedet. For dem, der ikke ønsker at planlaegge alt på forhånd, giver en ferie i egen bil en oplagt
mulighed for en spaendende køretur i Europa, som flyrejsen til en bestemt destination ikke kan hamle op med. Men økonomisk set vil det ofte bedst kunne betale sig at flyve, hvis man har udset sig et bestemt feriemål i Europa, siger Jan Lang.
Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik tager danskerne hvert år cirka 1,2 millioner ferierejser til udlandet i bil. Om man vaelger bil eller fly afhaenger også af traditioner i familien, og her er bilferien meget populaer.