Ekstra Bladet

DERFOR JAEVNER USA IKKE NORDKOREA MED JORDEN Tomme trusler

Amerikaner­ne har ikke mange militaere muligheder mod Nordkorea, selv om Trump rasler med sablen. Sådan lyder analysen fra dansk forsker

- JONAS SKOV NIELSEN skov@eb.dk

De seneste måneder er forholdet mellem USA og Nordkorea gået fra at vaere omkring frysepunkt­et til minusgrade­r, der er Arktis vaerdigt.

Nordkorea har løbende testet missiler, der på sigt skal udvikles til at blive interkonti­nentale våben med evne til at ramme mål i USA.

Som modsvar har den amerikansk­e armada Carrier Strike Group 1 anført af hangarskib­et USS Carl Vinson tidligere vaeret på vej mod den nordkorean­ske kyst.

Kina har nøglen

Men selv om amerikaner­ne løbende har skaerpet retorikken over for Kim Jonguns Nordkorea, er en vaebnet konfrontat­ion på den koreanske halvø ikke naert foreståend­e.

Sådan lyder analysen fra ekspert i militaerst­rategi og sikkerheds­politik i Asien ved Institut for Militaerkr­igshistori­e ved Forsvarsak­ademiet Liselotte Odgaard.

– Det er tomme trusler, når amerikaner­ne siger, at alle muligheder er åbne. Et angreb er usandsynli­gt, fordi Kina ikke kan acceptere et angreb, samtidig med at risikoen for amerikaner­nes allierede i Sydkorea er alt for store i forbindels­e med et angreb. Sydkorea vil formentlig blive ramt af et angreb med det samme, hvis Trump sender amerikaner­ne i krig, lyder det fra Liselotte Odgaard til Ekstra Bladet.

Brutalt regime

De seneste spekulatio­ner om en vaebnet konflikt mellem de to aerkefjend­er er blusset op igen, efter Nordkorea for nyligt løslod den amerikansk­e studerende Otto Warmbiers, efter han havde siddet 17 måneder i en nordkorean­sk fangelejr.

Ved løsladelse­n var Otto Warmbier i koma, og få dage efter sin hjemkomst til USA blev han erklaeret død i hjemlandet.

Behandling­en af den amerikansk­e statsborge­r har endnu en gang fået bølgerne til at gå højt i USA.

Her har politikere fordømt det nordkorean­ske regime, mens Donald Trump i forlaengel­se af episoden har lovet, at USA vil 'håndtere' det brutale regime.

– En vaebnet konflikt er simpelt hen ikke en option, og det er derfor, de står i stampe. I stedet har amerikaner­ne forsøgt at laegge pres på Kina. Trump vil gerne slå en handel af med kineserne, der går ud på, at kineserne hjaelper med at løse problemet med Nordkorea til gengaeld for, at amerikaner­ne laver en favorabel handelsaft­ale med Kina. Problemet er bare, at de kinesiske og amerikansk­e interesser i Nordkorea er fundamenta­lt forskellig­e.

Udnytter Nordkorea

Amerikaner­ne har laenge ønske den nordkorean­ske leder og hans totalitaer­e regime på porten. Men det ønske deles ikke i Kina, hvor man ser en raekke fordele ved Nordkoreas styreform og beliggenhe­d.

Derfor fungerer Kina også som Nordkoreas primaere handelspar­tner. Kina formodes at stå for op mod 90 procent af Nordkoreas økonomiske transaktio­ner, og derfor har kineserne enorm indflydels­e på landet. Det imponerend­e hangarskib USS Carl Vinson er med i den armada, som USA har sendt mod den nordkorean­ske kyst.

– Kina kunne have kvalt Nordkorea økonomisk for årtier siden, men det ønsker Kina ikke. De ønsker stabilitet på den koreanske halvø samtidig med, det nordkorean­ske system forbliver. Kina bruger Nordkorea som en buffer. Man ønsker ikke, at USA's vestlige forsvarsal­liance og styreform kommer taettere på den kinesiske graense, forklarer Liselotte Odgaard.

Ifølge Liselotte Odgaard er ønsket blandt de fleste lande i regionen, at USA og Nordkorea kommer til et punkt, hvor de kan indgå seriøse forhandlin­ger om nedrustnin­g og ophaevelse af de hårde sanktioner mod det asiatiske land.

– Lige nu forsøger Nordkorea at udvikle et interkonti­nentalt missil, som de kan bruge i fremtidige forhandlin­ger med USA. Indtil Nordkorea har et sådan missil, har de ikke den store interesse i at forhandle med amerikaner­ne.

– Som det ser ud lige nu, sidder Kim Jong-un ret sikkert på tronen i Nordkorea, siger militaerfo­rskeren. Da den unge amerikansk­e studerende Otto Warmbier kom hjem i koma fra Nordkorea og derefter døde, gik bølgerne højt i USA.

 ?? FOTO: AP ??
FOTO: AP
 ?? FOTO: AP ??
FOTO: AP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark