EU-haeren klar til march - men uden soldater
fra Nordkoreas atomraketter er ved at bringe praesident Donald Trump i krigshumør, gør også Den Europaeiske Union klar til at opbygge sit eget forsvar. Bureaukraterne i Bruxelles er også kommet i krigshumør. Ikke på grund af fede Kim i Pyongyang, men på grund af Trump og Brexit. USA’s praesident stoler de ikke på, og England er på vej ud. Det land, som sammen med Danmark har vaeret staerkest modstander af en EU-haer. Nu er banen fri. Juncker, Tusk, Merkel og Macron kan få deres EU-forsvar.
med på grund af vores forsvarsbehold i EU – eller er vi? For regeringen virker til at have meget lidt travlt med at besvare spørgsmål fra Folketinget om, i hvilket omfang Danmark for eksempel skal betale til den nye forsvarsfond, som Unionen er ved at opbygge.
Den indgår som en del af det samlede EU-budget, men hvis det danske forsvarsforbehold skal tages alvorligt, kan vi hverken bidrage til denne militaere forskningsfond eller til de militaere indsatser, som EU i stigende omfang udfører forskellige steder.
Med andre ord: Vores EU-forsvarsforbehold er kommet under hårdt pres og vil komme det endnu mere de kommende år, når England forlader EU, og vores naermeste ven i kampen mod EU-haeren forsvinder.
har både EU-Kommissionens vidtløftige praesident, Jean-Claude Juncker, og hans polske kollega i ministerrådet, Donald Tusk, talt varmt og inderligt om at opbygge et egentligt EU-forsvar. Juncker kommer selv fra Luxembourg, der knap kan stille ti mand til en EU-haer, men det har ikke holdt manden tilbage. Hidtil har truslen om et britisk veto holdt Juncker og Tusk tilbage. Nu er banen fri. EU-haeren gør klar til march.
På EU-topmødet i sidste måned besluttede landene at saette fuld drøn på udviklingen af det militaere samarbejde. Både den tyske kansler Merkel og hendes nye franske kollega Macron er vilde i varmen for at få styrket blandt andet samarbejdet på krigsmaterielområdet. Hvad ingen af politikerne siger højt (og medierne endnu mindre), er, at både Frankrig og Tyskland har en meget stor produktion af krigsmateriel. De tjener milliarder på arbejdspladser, der producerer krigsmateriel.
Så den enorme interesse for at gøre materielsamarbejdet taettere i EU handler ikke bare om, at vi skal gøre det europaeiske landes forsvar mere overskueligt og enkelt – det handler også om, at Frankrig og Tyskland rigtig gerne vil saelge en helvedes masse militaert isenkram, i stedet for at EU-landene handler med USA. Eksempelvis som da Danmark for nylig besluttede at købe kampfly i USA for 30 mia. kr. De penge kunne også vaere gået til europaeiske krigsfly.
Donald Tusk, betegnede EUtopmødets beslutning om at samarbejde de militaere indsatser og udvikle den militaere forskningsfond som ’et historisk skridt’. Der oprettes en ny fond for milliarder, der skal støtte forskning og indkøb af militaert isenkram. Er vi med i det projekt, og skal vi betale til det? Det ved vi ikke rigtig, og Folketinget har ikke presset meget på for at få svar fra regeringen. Som alt andet med EU kører det bedst under radaren.
Bekymringen er lidt, om den beskedne danske forsvarsindustri nu haegtes helt af. Det ved vi ikke. Men presset for, at danskerne skal have en ny folkeafstemning om vores EU-forsvarsbehold, tager til i styrke anført af de borgerlige blade og dele af erhvervslivet. Indtil videre har statsminister Lars Løkke Rasmussen dog vaeret iskold i sin afvisning. Løkke bedømmer formentlig helt korrekt udsigten til at vinde en sådan afstemning som lig nul, og han vil ikke endnu engang stå i spidsen til for et EUnederlag som med retsforbeholdet.
forleden blev spurgt om de målinger, som viser flertal for dansk deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde, svarede han: ’Meningsmålingerne viste også, der var flertal for at afskaffe retsforbeholdet.’
Spørgsmålet er så, hvor meget reel betydning det europaeiske forsvarssamarbejde overhovedet får.
Hvordan skal et EU, der end ikke er i stand til at løfte ’forsvaret’ af sine egne graenser mod illegal masseindvandring, kunne klare en faelles militaer indsats EU kan ikke engang forsvare sine egne graenser mod illegal indvandring – så hvordan skal EU kunne klare en faelles militaer indsats på et højere niveau? på et højere niveau end lokale krige i Afrika? Og hvad er EU’s forsvar uden Nato og USA? Ingenting.
Problemet er, at EU-landene tvivler på USA’s sikkerhedsgarantier, efter Donald Trump er kommet til. Men selv om landene nu øger deres forsvarsbudget efter presset fra Trump, er enhver tale om kollektiv sikkerhed uden mening uden USA og landets nukleare kapacitet. England er i dag EU’s staerkeste militaere magt med atomvåben, et stort forsvar og permanent saede i FN’s sikkerhedsråd. Frankrig har lidt af det samme, men i mindre format.
tjener en masse penge på at producere våben, men landets historie forhindrer en mere aktiv og synlig tysk tilstedevaerelse på den store scene. Angela Merkel snakker meget, men leverer lidt. Hendes EU-haer mangler både soldater, strategisk ledelse, militaer råstyrke, atomvåben og indflydelse.
Resten af EU-landene kan knap nok forsvare sig selv. Italien og andre større EU-lande kan ingenting. Polen, Ungarn og de andre i Centraleuropa skal ikke nyde noget af at tabe USA. Så hvad Juncker, Tusk og Federica Mogherini egentlig forestiller sig, er svaert at se.
Uden Donald Trump er alle deres store taler og lange kommunikéer ikke andet end ord og sniksnak.
Derfor har Løkke heller ikke saerlig travlt. Det kan godt vaere, EU-haeren gør klar til march. Men det bliver i slowmotion.
Hvad er EU’s forsvar uden Nato og USA? Ingenting