Falsk virtuel lolita lokkede tusindvis af paedofile i faelden
Hun er 11 år gammel. Hendes filippinske ansigt er blødt og glat. Hun har sort hår, et barnligt smil og et uskyldigt glimt i øjet. Hun er med på maendenes leg, når de mod betaling befaler hende at udføre sexshows foran webkameraet. Sweetie hedder hun, men over for maendene kalder hun sig noget forskelligt hver gang. Maendene er vilde med hende. Hun skal smide tøjet, lege med sig selv eller bruge sexlegetøj.
Hvad maendene ikke ved, er, at Sweetie ikke findes i virkeligheden. Den pige, de ser på webkameraet, er en computeranimation, som er designet til at lade de paedofile maend afsløre deres hede drømme om hendes seksuelle udfoldelser i chatbeskeder.
Beskederne er den dokumentation, der skal få maendene dømt i deres hjemlande. Dokumentation, der ellers er umulig at fremskaffe, da chatsamtalerne fordufter, så snart webforbindelsen afbrydes.
– Vi kunne ikke se andre metoder end at gå online selv og vaere der, hvor det sker, fortaeller Hans Guijt fra den hollandske ngo Terre des Hommes, der har arbejdet mod børneprostitution i Filippinerne i årevis, men som omkring 2011 så børneprostitutionen rykke fra barer, gader og diskoteker til pludselig at foregå foran computerskaermene.
– Så vi fik et selskab til at designe en filippinsk pige til os, der blev styret af fire medarbejdere.
– Hvem er hun?
– Vi havde én pige – eller avatar – men hun arbejdede under 12 forskellige identiteter. Vi havde en Maria, en Ellen og en Helene. Vi brugte forskellige navne og forskellige Skype-konti, e-mailkonti og så videre. Det skulle virke realistisk.
– Sommetider var hun 11 år og boede i Cebu, andre gange var hun 12 år og boede i Manila.
– Tog hun kontakt, eller skulle maendene det?
– Hun praesenterede sig i et chatforum – og så gik der lige nøjagtig to sekunder, så svaermede op til hundredvis af maend til honningkrukken. Og nej, de ville ikke bare tale om vejret i Filippinerne. Med det samme blev samtalen seksuel.
– Og det var maend fra hele verden.
Ni danske maend
Første skridt i Sweetie-projektet blev taget i 2013 og var egentlig bare et forsøg, der skulle vare ti uger.
– Vi blev chokerede over antallet af maend. I løbet af de ti uger lykkedes det os at identificere flere end 1000 maend fra 71 lande. Ni af dem var danskere, siger Hans Guijt, der efter at have fundet identiteten på de ni maend overgav informationerne til de danske myndigheder, der nu ifølge Hans Guijt har ført til anholdelser, et par retsforfølgelser og domme i Danmark.
En af Sweeties fornemste opgaver har hele vejen vaeret at hive oplysninger ud af de paedofile, så de kan identificeres og forhåbentlig retsforfølges. ’Hvor i verden bor du? Har du en e-mailadresse? Må jeg se et billede af dig?’ er nogle af de spørgsmål, der kan hjaelpe i den jagt.
– Har vi kun set toppen af isbjerget?
– Ja. Da vi kom ud med Sweetie, var voldtaegter på bestilling en trend, som Interpol advarede mod. Nu er det ikke laengere en trend. Nu er det her – for alvor. Vi ser samtidig, at børnene bliver yngre – vi taler spaedbørn. Og sidst, men ikke mindst, så er grovheden af overgrebene blevet vaerre. Der tilbydes og efterspørges simpelt hen voldsommere og voldsommere overgreb.
Somme tider var hun 11 år og boede i Cebu, andre gange var hun 12 år og boede i Manila
– Hvorfor?
– Fordi folk slipper af sted med det. Det er svaert at retsforfølge dem. At finde dem er ikke så svaert – det er vanskeligere at få dem dømt.