DET SPINKLE HÅB
ROMAIN BARDET er nummer to i Tour de France og er franskmaendenes store håb i løbet, som ingen franskmand har vundet i over 30 år
BRIANÇON (Ekstra Bladet): Når teambusserne morgen efter morgen klumper sig sammen i startbyerne og slipper deres last af cykelryttere fri, er det den samme lille flok af stjerner, der får et jubelbrøl fra tilskuerne med på vejen, når de kører til indskrivning.
Contador, Quintana og Froome, selvfølgelig. Bjergtrøjen og den grønne pointtrøje, uanset hvem der kører i dem. De franske helte Voeckler, Chavanel og Pinot – selv om han var naermest usynlig på etaperne og udgik forleden.
Og så er der Romain Bardet. Det store franske håb. Flinke, smilende Romain, som måske en dag vinder Tour de France.
Han kommer som regel ud af Ag2r-bussen som den sidste rytter og giver sig tid til at skrive autografer og optraede som et nedlagt trofae på tilfaeldige menneskers selfies.
Nationalt traume
Brølet fra tilskuerne kan høres viden om og sender et signal til folk laengere oppe ad vejen til indskrivningen. Når Bardet med en enkelt hjaelper løbende ved sin side ruller af sted, følger en bølge af jubelråb og haevede arme med smartphones ham hele vejen på den anden side af barrieren. ’Allez, Romain’. Han blev nummer to sidste år i Tour de France. Det taetteste en franskmand er kommet på sejren i det mest franske af alle cykelløb i de seneste 32 år. Bernard Hinault vandt for femte gang i 1985, og siden har de franske ryttere svigtet. De er højst blevet naestbedst i Le Tour. Et nationalt traume.
Nu har de altså Bardet, og de laegger et tungt forventningspres på denne spinkle mand, som vejer alt for lidt af en 185 centimeter høj mand at vaere. 65 kilogram, siges det. En kvindelig model ville blive ynket som anorektiker med de mål.
Han virker meget mindre, så man forbløffes, når han står af cyklen. Men hans blide vaesen tager man vist ikke fejl af. Han er velopdragen og pligtopfyldende, fornemmer man. Han minder på den måde om Chris Froome, som også er en Tintinagtig type, der taler paent om de gode og behaendigt undlader at kommentere de onde.
Han er god til at modstå presset, siges det om Bardet. I modsaetning til Thibaut Pinot, som for ikke så laenge siden også var et stort Grand Tour-håb i Frankrig, kontrollerer Bardet sit temperament og lader sig ikke gå på af den konstante opmaerksomhed. Måske fordi han ikke selv forventer at blive den, der skal løfte den tunge arv efter Hinault.
– Jeg ved ikke, om den naeste franske Tour-vinder skal findes i feltet nu. Det er ikke mit livs udfordring at vinde Tour de France. Hvad der er vigtigt for mig, er at nyde succes efter mine egne standarder, siger Bardet i et interview med Edward Pickering i det officielle Tour de France-magasin, som Tourarrangør ASO udgiver hvert år.
Styret af følelser
Bardet er den store rytter nu. Alle fansene håber selvfølgelig, at han kan vinde Tour de France
– Cykling definerer ikke mig som menneske. Jeg er bare en cykelrytter. Jeg er ikke et geni. Jeg har ikke opfundet en vaccine. Jeg forstår udmaerket, at sport saetter staerke følelser i sving, men det er altså bare sport, siger han.
Ikke desto mindre beskrives han af Procycling Maga-
zine som voldsomt ambitiøs med en umaettelig sult efter mere. Han er ’den evigt utilfredsstillede’, lyder karakteristikken. Pickering skriver, at Bardet er styret af følelser i løbene, og at alt, hvad han gør, er improviseret.
– I løb er det vigtigt at bevare spontanitet og ikke kigge på sin watt-måler. Man skal have tillid til sin traening. I et løb er det ikke min puls, men min fornemmelse, der giver mig rytme, siger Bardet i Tour-magasinet.
Fansene elsker ham, når han skyder af sted. De håber og håber. Stadig er veteranen Thomas Voeckler nok kaeledaeggen over alle i fransk cykling, men Bardet er fremtidens mand, siger Yvon Sanquer, som er manager for det franske Cofidishold. – Voeckler kører sin sidste Tour, og folk tager afsked med ham i år, men det er Bardet, de håber på og tror på i klassementet. De franske tilskuere er altid loyale over for de franske ryttere, og det isaer, når de gør det godt i Touren, siger Sanquer.
– Bardet er den store rytter nu. Alle fansene håber selvfølgelig, at han kan vinde Tour de France. Han er en meget populaer rytter. Det er der ingen tvivl om, siger Sanquer. På det nye BahrainMerida-hold arbejder den franske sportsdirektør Philippe Mauduit, som engang var en af Bjarne Riis’ naere medarbejdere på Team Saxo Bank. Han glaeder sig over Bardets succes, men han bekymrer sig ikke om, at Frankrig nu på fjerde årti ikke har kunnet producere en Tour-vinder.
– For mig har det ingen betydning. Tour de France er det ypperste, cykelsporten kan byde på, og franskmaendene er stolte af det. Vi er stolte af Tour de France som begivenhed, siger Mauduit og taler begejstret om nye generationer af franske ryttere i en internationaliseret cykelsport, før han holder en pause.
– Men selvfølgelig ville det da vaere interessant med en fransk vinder igen, siger han så.
Cykling definerer ikke mig som menneske. Jeg er bare en cykelrytter. Jeg er ikke et geni. Jeg har ikke opfundet en vaccine