Ekstra Bladet

Brøndby hutlede sig videre

- Ritzau

Brøndby tabte gårsdagens opgør mod finske VPS Vaasa, men avancerer sig alligevel til tredje kvalifikat­ionsrunde i Europa League.

Med sig havde klubben fra Vestegnen et 2-0-resultat fra første opgør i anden runde hjemme, og overlevede derfor 1-2-nederlaget på udebane.

Dermed skal Brøndby møde kroatiske Hajduk Split.

Efter blot 11 minutter på finsk graes gik det ikke desto mindre galt for de danske gaester.

Brøndbys defensiv fik ikke lukket ned for Jerry Voutilaine­n, der i høj fart tog et laengere dybdeløb. Voutilaine­n modtog en pasning, og han passerede Brøndby-keeper Benjamin Bellot.

Tabte bolden

Det var ikke den bedste debut for den tyske målmand, der var med i stedet for Frederik Rønnow, men han kunne dog se sin kollega i Vaasamålet lide endnu mere fem minutter senere.

Hany Mukhtar tog et hjørnespar­k, og Vaasa-keeper Marko Meerits fik på forunderli­g vis fumlet den høje bold i mål, da han simpelthen tabte bolden ind i målet i forsøget på at gribe og holde den.

1-1 betød samlet Brøndbyfør­ing på 3-1.

Finnerne var dog ikke faerdige.

Holdt stand

Fem minutter før pausen blev Ebrima Sohna sendt afsted, og midtbanesp­illeren fra Gambia hamrede bolden i mål til 2-1-føring til Vaasa.

Finnerne pressede resten af halvlegen på for en scoring mere.

Det lykkedes dog Brøndby at holde stand mod Vaasa, der jagtede yderligere to scoringer, og sendte Brøndby under pres i anden halvleg.

Det skyldtes ikke mindst, at Brøndby efter 51 minutter fik tjekkiske Jan Kliment vist ud med direkte rødt kort efter en situation, hvor en finsk spiller faldt til jorden.

Derefter lignede det en opgave op ad bakke for Brøndby, der dog sammenlagt stadig var foran uden på nogen måde at imponere spillemaes­sigt.

Vaasa havde ofte for nemt ved at spille sig igennem Brøndbys defensiv, men det lykkedes ikke finnerne at score de to nødvendige mål, som ville sende Vaasa videre i turneringe­n.

Kampene i tredje kvalifikat­ionsrunde spilles 27. juli med returopgør 3. august.

 ?? FOTO: ALL OVER PRESS ?? Et forsøg på at gribe bolden gik helt galt for Vaasa-keeper Marko Meerits, der i stedet fik fumlet den i eget mål.
FOTO: ALL OVER PRESS Et forsøg på at gribe bolden gik helt galt for Vaasa-keeper Marko Meerits, der i stedet fik fumlet den i eget mål.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark