Politikens selvpineri
Kollega Jensen på Politiken behøver ikke vaere så bekymret.
Kollegerne på Politiken er vist lidt rundt på gulvet i agurketiden.
Ikke alene brugte de forleden det meste af pladsen på forsiden til en filmanmeldelse.
De interviewer også sig selv spalte op og spalte ned om, hvordan de skal håndtere debatindlaeg fra laeserne.
Politiken synes selv, de har kvajet sig med et indlaeg fra en frustreret far, som har fortrudt, at hans datter er blevet vaccineret med hpv-vaccine.
Indlaegget indeholdt en raekke udokumenterede påstande om en bestemt type vaccine, og Politiken har siden beklaget, at man ikke bad ham om dokumentation.
kan vi alle sammen komme til at begå i kampens hede, men det er sjaeldent, at nogen går så meget i selvsving over det, som Politiken gør denne sommer.
Der er lagt op til en svaer redaktionel øvelse, kunne jeg laese forleden, da Politikens opinionsredaktør Mads Zacho Teglskov lod sig interviewe af en af sine Politiken-kolleger.
Nu skal visse laeserbreve ledsages af faktabokse om, hvad videnskaben mener, forklarede han.
Kollegaen spurgte skarpt opfølgende, om det så også gaelder, hvis Dansk Folkepartis Martin Henriksen skriver, at landet er ved at blive overtaget af muslimer – skal der så vaere en faktaboks om, at så slemt er det altså heller ikke.
Det mente redaktøren dog ikke. Man skal nok starte med sundhedsstoffet, sagde han og erkendte, at det bliver vanskeligt.
Ja, det må han nok sige.
i Politikens artikler om sig selv, at de er bekymrede over, at laeserne ikke får det hele med. For organet for den højere oplysning har selvfølgelig skrevet masser af faktabaseret stof om f.eks. hpv-vaccine. Det er bare pokkers, at man ikke kan regne med, at den, der laeser laeserbrevet, også laeser artiklerne. For samlet set har Politiken det sande billede af det meste, må vi forstå. Og tanken om, at nogen måske kun laeser laeserbrevet ved en tilfaeldighed på Facebook, er åbenbart skraemmende.
Politiken har i den forbindelse i ugens løb interviewet nogle bekymrede medieforskere, som mener, at det er et stort problem, at man skal klikke på emnerne i sit Facebookfeed, før man finder ud af, om det er en artikel eller et laeserbrev.
De lever på en måde af at bekymre sig, det er jeg med på, men her må jeg bare sige: Lad nu vaere med at se ned på folk.
Det er jo ikke sådan, at Facebook lige er opfundet, og at alle mennesker tror, at enhver løsreven overskrift på sociale medier er udtryk for den evigtgyldige sandhed.
Jeg er med andre ord ikke naer så bekymret for Politiken, som Politiken selv er
navigere i andre medier end aviser. Både forskerne og Politiken skal huske, at de nye medier har en stor fordel frem for de gamle. I debat-trådene under et laeserbrev, der måtte løbe helt af sporet med misinformation, vil der hurtigt komme modspil.
Jeg er med andre ord ikke naer så bekymret for Politiken, som Politiken selv er.
Det skulle da lige vaere for den der forside forleden med en filmanmeldelse som tophistorie.