Moské ku’vi
Måske ku' vi. Nusrat Djahan-moskéen håber, at danske ikke-muslimer og muslimer kan finde på noget at bruge hinanden til.
For mens moskéer som Grimhøjmoskeéen og Masjid Al-Faruq-moskéen har tilegnet sig et dårligt ry i den korte tid, de har vaeret her, har Nusrat Djahan-moskéen i Hvidovre formået at vedligeholde både det gode naboskab og rygte. Og det agter de at fortsaette med.
Fredag kunne Nusrat Djahan-moskéen nemlig fejre, at det er et halvt århundrede siden den blev bygget. Dermed er den ikke blot Danmarks – men også Nordens – aeldste moské.
Selvom det store kobberfarvede løg har vaeret forgaenger på mange måder, og samtidig deler vej med både en kirke, en Bandidos rockerborg og en kristen friskole, så er dens historie relativt problemfri.
Lige bortset fra et par rådne aeg og et trusselsbrev.
Åbent for alle
– Moskéen har gennem 50 år demonstreret, at vi står for fred, åbenhed og tolerance. Vi bidrager positivt til samfundet og har formået at give et godt indtryk, fortaeller Imad Malik, talsmand for moskéen.
I forbindelse med jubilaeet reflekterer Imad Malik over de seneste 50 år og den fremtid, der står for døren. For han mener, at moskéen har haft – og stadig har – en vigtig rolle.
– Moskeen har altid vaeret åben for alle uanset tro eller baggrund, og vi håber, folk i fremtiden vil bruge moskéen som et godt eksempel, så vi kan nedbryde fordomme, og bygge broer mellem ikkemuslimske danskere og muslimske danskere i stedet for grøfter, siger han.
Derfor er det svaert
Den lille moské er sirligt indkranset af potteplanter, nyslået graes og små, spidse traeer. Selv om regnen siler ned udenfor, så er der komplet ro i den lille kuppel. Maend og børn kommer dryssende ind ad døren, børster regnen af jakken og nikker stilfaerdigt til hinanden. Der er kaldt ind til fredagsbøn.
Imad Malik fortaeller, at de i dag ikke holder jubilaeum på grund af medlemmernes ferieplaner, men til gengaeld holder stor fest med mad, drikke og besøg fra fremtraedende politikere 29. september, hvor alle er velkommen.
Nusrat Djahan-moskéen har taet på 500 medlemmer, hvor de fleste har pakistansk eller indisk afstamning, men der er også medlemmer fra de arabiske lande, Albanien, Indonesien og etniske danskere, som alle kommer valfartende fra alle ender af Storkøbenhavn.
Moskéen blev oprindeligt bygget af en lille gruppe etnisk-danske konvertitter i 1967, men i dag er der ingen blege ansigter at se til fredagens bøn.
– Jeg tror, det er blevet anderledes at vaere muslim i Danmark nu, end det var for 50 år siden. På nogle punkter er det blevet nemmere, fordi mange har fået mere kendskab til muslimer og islam, fortaeller Imad Malik.
Men i takt med, at de ikkemuslimske danskere har fået et større kendskab til islam, er konflikterne også optrappet, mener Imad Malik.
– Det, der er blevet svaerere, er den offentlige debat, der er blusset op under konflikterne mellem muslimer og ikke-muslimer, siger han.
En stund til fredagsbøn
Mens Imamen skifter mellem at synge og praedike, sidder maendene fredfyldt på et tykt, grønt vaeg-til-vaeg taeppe, hvis striber markerer, hvor man skal sidde i forhold til hinanden. Nogle har lukkede øjne, mens andre følger Imamens laeber.
Pludselig bukker maendene sig, så en lille, krølhåret pige kommer til syne i menneske maengden. Hun peger i det samme på den store, glimtende lysekrone, der haenger fra loftet.
Sekundet senere er hun på vej ud af døren, hvis håndtag hun netop kan nå med sine små arme. Hendes far smiler.
Der bliver helt stille, og med et, uden der er givet signal, rejser alle sig og bevaeger sig ud af rummet med skriften på vaeggene og den blå niche, der viser retningen mod Mekka.
Bønnen er slut, og der bliver udvekslet historier, før alle fortsaetter deres fredag. I regnvejr.
Jeg tror, det er blevet anderledes at vaere muslim i Danmark nu, end det var for 50 år siden