Jeg tog sagen i egen hånd
For fem år siden gik Maja en tur med sin kaereste. Hun var ung, frisk og sund, men havde store smerter i maven hver eneste dag, og hendes toiletbesøg var aldrig rare. Hun var ked af det, men fik den dag sagt højt, hvad hun havde taenkt i mange år. Det kunne simpelt hen ikke vaere rigtigt, at hun havde det sådan. Der måtte vaere noget, hun kunne gøre.
– Fra den dag blev jeg fast besluttet på, at der måtte vaere noget, som jeg kunne gøre ved det. Så jeg begyndte at søge på nettet, hvor jeg faldt over den her diaet, Low Fodmap, fortaeller den nu 28-årige Maja Pernille Schoubo Povlsen.
Ingen hjaelp at hente
Et år tidligere havde Maja besluttet sig for at gå til laegen med sine smerter. Efter en lang raekke undersøgelser stod hun tilbage med skraldespandsdiagnosen irritabel tyktarm. Men på det tidspunkt var der ikke nogen løsning på Majas problem.
– Det var frustrerende at have ondt hele tiden. Jeg havde hyppige luftafgange, var oppustet, og så gravid ud hver eneste aften. Typisk når jeg tog hjem fra seminariet om eftermiddagen, måtte jeg knappe bukserne op i bussen, fordi det strammede og var ubehageligt.
Da Maja havde det vaerst, kunne hun ikke overskue at tage ud med vennerne om aftenen. Hun vidste, at hun ville få ondt i maven efter aftensmaden, og at det ville gå ud over aftenens festligheder.
Kur på egen hånd
Men efter at Maja tog sagen i egen hånd, forsvandt begraensningerne fuldstaendig – ligesom hendes smerter.
– Jeg gik i gang på egen hånd, efter at jeg havde laest noget engelsk materiale om Fodmap-diaeten. Der var ikke noget på dansk på det tidspunkt, og ingen diaetister vejledte i det, fortaeller Maja, der gjorde, som bøgerne sagde, og undgik de problematiske kulhydrater.
Men i stedet for at stoppe efter nogle uger så fortsatte Mette i et år med at spise uden om de fødevarer, som hun vidste var årsagen til hendes smerter.
– Jeg havde simpelt hen sådan en ro i maven, som jeg ikke kan huske, at jeg nogen sinde har haft. Og så kunne jeg faktisk ikke overskue at aendre på det, fortaeller hun.
Tilbage til normalen
– Jeg har egentlig aldrig systematisk fundet ud af, hvad der praecis trigger min mave, men jeg har fundet ud af, hvad kombinationen af dem alle betyder for min mave.
Maja begyndte efter et år at indføre madvarerne igen, men ikke som kuren anbefalede. I stedet følte hun sig frem, og hun har nu fundet en måde at spise på, der passer hendes mave.
– Nu holder jeg øje med, om jeg har ondt. Men selv om jeg spiser normalt, så oplever jeg aldrig at have ondt på den måde, som jeg havde før.
– Jeg taenker stadig saerligt over laktosen, fordi jeg føler, at det er det, der er vaerst for mig, fortaeller hun.
Maja anbefaler Low Fodmap-diaeten til folk, hvor symptomerne fylder meget. Hun var selv enormt styret af toiletbesøg og mavesmerter, men er også klar over, at kuren kan virke uoverskuelig at gå til. Men for hende var det det hele vaerd.