SE HVOR DU HAR RÅD TIL AT KØBE HUS
Danskere med lav indkomst må købe i Tønder og på Lolland. Vil du bo på Frederiksberg eller i Gentofte, skal I tjene mere end en million kroner om året
Over en million kroner!
Så meget kraever det, at du og din aegtefaelle tjener tilsammen om året, hvis du vil købe et typisk hus på 140 kvadratmeter på Frederiksberg eller i velhaver-kommunen Gentofte lige nord for København.
Mere praecist skal I tjene 1.110.481 kr. for at have råd til at bo i huset på Frederiksberg og 1.022.543 kr. i Gentofte.
Det viser den årlige beregning, som Realkredit Danmark laver, over hvor meget det kraever i årlig indkomst for en familie med to børn og en bil at købe et gennemsnitligt hus i landets 98 kommuner.
Og i nogle kommuner går det rigtig staerkt. På bare et enkelt år er indkomstkravet steget med 132.294 kr. på Frederiksberg og 40.438 kr. i Gentofte.
– Det er isaer boligprisen, der er afgørende for den nødvendige indkomst, men også udsving i kommuneskatter og priser på daginstitutioner kan spille en vigtig rolle for kravet til familiens samlede økonomi, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.
København i top
Beregningerne afslører, at København og omegn placerer sig tungt i toppen af listen over de kommuner, hvor indkomstkravet ved boligkøb er højest.
Hovedstadsregionen saetter sig således på de 18 øverste pladser på listen, og først på 19. pladsen dukker Aarhus op. Den naeste jyske kommune, der viser sig på listen, er Skanderborg. Den er helt nede som nummer 32, og derefter kommer Aalborg som nummer 34.
Store prisforskelle
Det er langtfra kun i velhaver-kommunerne nord for København, at man skal have en løncheck i den helt høje ende. Også i traditionelle lønmodtagerkommuner som Gladsaxe, Rødovre og Hvidovre kraever det i dag indtaegter i størrelsen 850.000 til 900.000 kr.
Det rejser ifølge Christian Hilligsøe Heinig spørgsmålet om, hvorvidt København og omegn er ved at blive lukket land for mange boligkøbere.
– Der er der ingen tvivl om, at det kraever en ganske paen indkomst at få fodfaeste de her steder, når man ser på tallene.
– Men det er klart, at der også inden for kommunegraenserne vil vaere store forskelle i huspriserne alt efter beliggenhed og stand.
– Det spiller selvfølgelig også ind, om I f.eks. har flere eller faerre børn, om I har bil eller måske flere biler, og om I har en større opsparing med i bagagen end de kraevede fem procent af købesummen, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Se på andre kommuner
Står der ikke millioner på din årsopgørelse, skulle du måske vende blikket mod kommuner som Tønder, Lolland og AErø.
Her behøver I ’blot’ en indkomst i omegnen af 600.000 kroner for at kunne købe det gennemsnitlige parcelhus på 140 kvadratmeter.
Det svarer til en månedlig bruttoindkomst på omtrent 25.000 kroner pr. voksen i familien.
– Det vil sige, at forskellen på at købe det samme hus i Tønder og København er ca. 350.000 kroner i indtaegt om året eller små 30.000 kr. om måneden.
– Det saetter en tyk streg under, hvor stor en betydning beliggenhed har for boligens pris og dermed også for familiebudgettet efter køb af boligen, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Social udskilning
Curt Liliegreen, leder af Boligøkonomisk Videncenter, frygter, at det stigende krav til pengepungens størrelse i og omkring København på sigt vil føre til en stigende polarisering mellem de forskellige befolkningsgrupper.
– Som førstegangskøber
Som førstegangskøber må du enten købe en mindre bolig, eller du må slå dig ned laengere vaek fra centrum
må du enten købe en mindre bolig, eller du må slå dig ned laengere vaek fra centrum. Den proces er allerede i gang.
Han afviser, at der er hjaelp at hente i den ultralave rente på flekslån.
– Det er sådan set uden betydning, for reglen er, at du skal kunne sidde med et fastforrentet lån med afdrag for at få lov til at låne, og at du skal laegge fem procent i kontant udbetaling.
– Det gør jo også, at de, der får lov at købe, også har en stor indtaegt. Så det er ikke den unge politibetjent med sygeplejersken i hånden. De har ikke råd. Det betyder, at der sker en gradvis social udskilning, siger Curt Liliegreen.