SØLV I FINALEN – GULD HOS BEFOLKNINGEN
GENNEMBRUD: Det danske landshold missede guldet, men lykkedes alligevel med den store EM-mission
ENSCHEDE (Ekstra Bladet): Selvfølgelig var hun aergerlig. Nadia Nadim hader ligesom de øvrige piger på landsholdet at tabe. Og det gjorde de til Holland. For anden gang i løbet af turneringen – og for første gang i en finale.
Men det ord klinger også af succes. At vaere nået så langt. Og derfor var der også mindst lige så meget stolthed som skuffelse at spore i ansigtet på den danske angriber.
– Selvfølgelig kan vi vaere stolte af vores praestation. Der var ikke nogen, som havde regnet med, at vi gik videre. Der var ikke nogen, som havde regnet med, at vi slog tyskerne. Men vi har modbevist så mange, og så mange ’haters’ er blevet til vores fans. Det er jo meget godt, siger Nadim.
Hun stod omtrent lige der i mixed zone, hvor Hollands guldvindere få minutter forinden var danset forbi. Syngende sejrssang. Med champagne i haenderne. Det danske nederlag i finalen behøves dog kun at vaere et komma frem for et punktum, som Nadim ser det.
Kan slå alle
– Hvis vi spiller, som vi har gjort i denne turnering, og er i stand til at bygge yderligere på, synes jeg, at vi har et staerkt hold. Og rammer vi dagen, kan vi slå alle. Det har vi bevist igen og igen. Bare ikke i dag, siger Nadim.
Hun formåede at saette et flot aftryk på den tabte finale med scoringen til 1-0, men hun efterlod et endnu mere markant et af slagsen i den danske befolkning. Nadim og landsholdspigerne har opnået enorm anerkendelse i den danske befolkning – og har samlet en nation om kvindefodbold. Det kan gårsdagens nederlag ikke aendre på.
– Det var et af vores delmål. Også mit eget. At få kvindefodbold anerkendt i Danmark. Og også respekteret. Kronprins Frederik er her, ligesom Lars Løkke Rasmussen. Det er jo superstort, siger Nadim.
Eufori
Hun og resten af landsholdet har vaeret samlet i mere end en måned. Og nu er det hele pludselig forbi. Eller begyndt, om man vil. For eventyret i Holland har sat skub i en bølge af eufori omkring kvindelandsholdet.
Så de kan vaere stolte af sig selv, pigerne. Det skal de vaere, sagde Nils Nielsen, da han samlede flokken af fodbold-fruer efter nederlaget. Det var chefens sidste EMordre. Og venstrebacken Cecilie Sandvej adlød.
– Det har han også ret i. Det er helt vildt, hvad vi har lavet. Det havde selvfølgelig vaeret fedt, hvis vi var gået hele vejen. Men det er jo vildt, siger Sandvej.
– Vi har ikke kun spillet for os. Vi har spillet for alle de små piger, som går til traening hver dag. Det er en ubeskrivelig følelse, at vi har givet så meget til dem også. At de kan se op til nogen, siger hun.
Og de er blevet set. Af rigtig mange. DR og TV2 havde ryddet sendefladen hele søndag eftermiddag for at dedikere fuld fokus til kvinderne. Og den danske kronprins havde ryddet sin kalender – for at følge pigernes finale fra taetteste hold i Holland.
Det var fedt
– Det var fedt. Han er jo helt nede på jorden, som Sandvej siger.
Der går nok lidt tid, før det, hun og de andre piger har praesteret, får lov at lande i hendes bevidsthed. Men hun er allerede i stand til at glaede sig over befolkningens reaktion.
– Jeg havde virkelig håbet, at vi kunne få det her gennembrud. Og at det er helt vildt, at det er kommet. Det er en drøm, der er gået opfyldelse, at folk har fået øjnene op for os, siger hun.
På den måde praesterede hun og holdkammeraterne både at vinde EM-sølv på banen og DM-guld i befolkningen.
Det er da verdensklasse.
Og den danske kronprins havde ryddet sin kalender