De rige har i årevis scoret skattelettelser
Landets rigeste får mest gavn af regeringens nye planer for beskaeftigelsesfradraget, men sådan har det vaeret laenge
Hvis regeringen får held til at afskaffe loftet over det såkaldte beskaeftigelsesfradrag, som Ekstra Bladet erfarer er på tegnebraettet, så kommer det isaer de rigeste danskere til gode.
Og det er den samme skattemelodi, som har spillet de seneste 15 år, viser en dugfrisk analyse fra Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd.
– Man har lettet indkomstskatten rigtig mange gange. Det er primaert de rigeste, der har fået gavn af det, konstaterer analysechef Jonas Schytz Juul.
Den største gevinst
Siden 2002 har politikerne lettet skatten på arbejde for 52 milliarder kroner, viser analysen, der bygger på tal fra Finansministeriet.
Men den fattigste tiendedel af danskerne har blot fået 1000 kroner mere om året – eller 83 kroner om måneden – mere til sig selv. – Man har lettet indkomstskatten rigtig mange gange, siger Jonas Schytz Juul.
I skaerende kontrast står gevinsten for den rigeste ene procent.
De har i gennemsnit scoret 81.000 kroner til køb af kondisko, bil eller kaviar.
– Er det ikke logisk nok, at det er de rigeste, der får mest ud af skattelettelser i kroner og øre?
– Også opgjort i procent har de rigeste fået den største gevinst. Den måde, politikerne har lettet skatter på, har givet den største gevinst De rigeste danskere har fået tusinder af kroner ud af de skattelettelser, som politikerne har gennemført. i toppen. Man har fjernet mellemskatten, haevet graensen for topskatten og man har sat kapitalskatterne ned. Det er tiltag, som giver størst gevinst i toppen.
– Der er ikke nogen jernlov, som siger, at når man letter skatten, så skal der vaere størst relativ gevinst i toppen, siger Jonas Schytz Juul, der peger på Forårspakken fra 2010 som saerligt uligheds-skabende. loftet over beskaeftigelsesfradraget. Vil det reelt vaere en lettelse i topskatten?
– Ja. hvis man afskaffer maks.-graensen, så er det en slags topskattelettelse, fordi så vil det vaere en gevinst, som stiger med indkomsten. Jo højere indkomst, jo højere vil lettelsen vaere.
– Er der noget galt i, at de rigeste får nogle flere penge at handle for. Det kommer vel også alle andre til gode? Danmark på grund af det her. Og så har vi ikke engang medregnet boligskatterne, som også er kommet de rigeste til gavn. Landet er blevet skaevvredet.
– Den negative sociale arv bliver svaerere at bryde, hvis forskellen på top og bund bliver meget stor. Det går også ud over sammenhaengskraften og den faellesskabsfølelse som opretholder velfaerdssamfundet, siger analysechefen.
i indkomstskatten har givet de fattigste ti procent 1000 kroner ekstra at gøre godt med siden 2002.
ti procent kan lune sig med ekstra 33.000 kroner ved skattelettelserne. Den rigeste ene procent 81.000 kroner.
ti procent af danskerne – isaer kontanthjaelpsmodtagere og studerende – har 90.500 kroner om året at gøre godt med efter skat.
ti procent har cirka seks gange så meget, eller 588.000 kroner om året efter skat.
ene procent har 1,4 millioner kroner at gøre godt med efter skat årligt. Kilde: 2015-tal fra AE på baggrund af Danmarks Statistik og Finansministeriet