Fagboss: Det er et moderne kaste-system
Blandt samtlige ansatte i den offentlige sektor med en mellemlang videregående uddannelse er paedagogerne dem, der tjener mindst. Det konkluderede Lønkommisionen tilbage i 2010 – og det er stadig sandt i dag til stor aergrelse for Elisa Bergmann, der er formand for paedagogernes fagforbund, Bupl.
– Vi paedagoger har ikke valgt vores fag for pengenes skyld, men fordi vi gerne vil gøre en forskel for andre mennesker. Men det føles som en våd klud i ansigtet, når man kigger på sin lønseddel og kan se, at vi altså ligger ret lavt, og at vi får 68000 kroner mindre end en laerer, selv om vores arbejde er lige så vigtigt som deres, siger hun.
Historisk ulighed
Hun forklarer, at den davaerende i regering i 1969 fastsatte lønniveauet for en lang raekke fag i det offentlige, herunder paedagoger. Dengang eksisterede der ikke som sådan en paedagog-uddannelse, hvorfor lønnen ikke blev fastsat saerligt højt.
– Hvis man ligger nederst i hierarkiet, så bliver man ved med at ligge der. Jeg kalder det et moderne kaste-system. Vi føler stadig dønningerne af den her historiske ulighed, der herskede i 60’erne mellem maend og kvinder, siger Elisa Bergmann og forklarer, at der er en verden til forskel på paedagogerne dengang og i dag.
– I dag er vi jo dybt professionelle, og forskningen viser, at det er noget af det vigtigste at have med små børn at gøre. Hvis man ikke tidligt sørger for, at alle børn trives og udvikler sig, så kommer regningen blot senere hen i form af blandt andet børn, der ikke trives og har svaert ved at klare sig i skolen og senere hen få en uddannelse og blive gode skatteborgere.
Politisk problem
– Er I ikke bare for dårlige til at forhandle løn?
– Kender man det danske overenskomstsystem, så ved man, at det er svaert at bryde rammerne. Når vi forhandler inden for det her system, så sidder vi i et faellesskab med over 100 andre organisationer, og så er det praktisk talt umuligt at lave om på, hvordan det hele skal fordeles internt. Det ville eksempelvis betyde, at der er nogle, der ikke vil få daekket deres realløn ind, eller at andre, der har fortjent en lønstigning ligesom alle andre, skal undvaere noget, siger Elisa Bergmann og tilføjer:
– Det er et politisk og samfundsmaessigt problem, for det er et signal om, at de fag, der ligger laengst nede, ikke er saerligt vigtige. Vi har brug for, at politikerne siger, at de vil gøre noget ved det og give nogle ekstra penge til de fag, der af historiske grunde ligger lavest.
– Hvor meget skal der til, før I mener, at jeres løn er fair?
– Vores udgangspunkt er, at vi burde ligestille professionsbachelorer med hinanden. Lønnen er en måde at aendre kulturen og saette fokus på, hvad der er vigtigt og bidrager til vores samfund. Det, mener jeg, burde politikerne tage alvorligt.
Det føles som en våd klud i ansigtet, når man kigger på sin lønseddel