DEN SIDSTE NAZIST

BREIVIK GAV MIG OPREJSNING! Årene som leder af den nynazistiske organisation Vigrid gjorde Tore Tvedt så paranoid, at han den dag i dag sover med et svaerd ved siden af sin seng

frisk, og efter et år tog jeg ned til laegen og fortalte, at jeg havde fundet kuren mod kraeft: frisk luft fra Trysilbjerget. havde set hverken før eller senere.

– Da jeg pludselig kom i alle medier, var der horder af folk, der ville trykke min hånd. Engang prøvede jeg at få en oversigt over, hvor mange støtte-sms’er jeg havde fået. Jeg gav op, da jeg var kommet til 10.000.

Sover med et svaerd

– Politiet og myndighederne gjorde alt for at stoppe mig. De forfulgte mig, og de forfulgte alle, som tog kontakt til mig. De ringede til deres familier og spurgte, om de vidste, at deres datter eller søn plejede omgang med nazister.

– Engang bankede det på min dør klokken to om natten, og nogen råbte: ’Tore, vi ved, at du er hjemme’.

– En anden gang satte de lyskegler mod mit sovevaerelse. Når jeg spiste middag på en café, opsøgte de mig i uniform og kastede mig i en isolationscelle. Jeg blev bange for at bestille varm mad, for jeg vidste aldrig, om jeg ville nå at spise op, inden politiet kom.

– Med årene blev jeg mere og mere paranoid. Når jeg blev interviewet af journalister, taenkte jeg ’er han mon politimand?’. Når det foregår i nogle år, så går den naturlige balance i stykker. Jeg havde store søvnproblemer. Jeg kan stadig vågne op midt om natten og tro, at det banker på min dør. Derfor sover jeg altid med et svaerd ved siden af min seng.

Jeg har boet 20 steder

– Hen mod sommeren i 2000 havde jeg slet ikke noget socialt liv. ’Tvedt er Norges farligste mand’, skrev aviserne. Til en avis sagde politiet, at jeg samarbejdede med en ekstrem farlig motorcykelklub, selv om det ikke var sandt.

– Jeg blev jagtet, uanset hvor jeg boede, og det var det allervaerste. Ordførerne rykkede ud i lokalaviserne og sagde: ’Vi har jagtet Tvedt før, og vi vil jage ham igen.’ Jeg har boet 20 steder i mit liv.

– Politiet var meget åben om, at de ville gøre livet surt for mig. Det lykkedes 100 procent. Jeg havde paranoia og søvnproblemer på en måde, som ingen kan forstå. Da det var mørkest, taenkte jeg på at tage mit eget liv, men i stedet gik jeg ud i skoven og kogte kaffe på bål og snakkede med Odin.

Jeg blev bange for at bestille varm mad, for jeg vidste aldrig, om jeg ville nå at spise op, inden politiet kom