LØNNEN ER TIL AT GRAEDE OVER
FØR DET TYSKE VALG: De har arbejde, men de lever i fattigdom. Lavtlønnede tyskere tjener ofte under halvdelen af danske lønninger og føler sig forrådt af politikerne
EISENHÜTTENSTADT (Ekstra Bladet): – Velkommen til Stalinstadt.
Frank Heering hilser på Ekstra Bladets udsendte med sin fadøl.
Fra sin stamplads foran på hovedgaden i Eisenhüttenstadt ser han hver eftermiddag indbyggerne fare forbi på vej hjem fra arbejde på kraftvaerket, stålvalsevaerket eller en af de andre tunge industriarbejdspladser i den østtyske by.
Klos op ad den polske graense cirka 100 kilometer fra Berlin har byen ligget, siden den i 50’erne blev grundlagt som en såkaldt mønsterby under DDR-styret. Dengang hed den Stalinstadt.
Verdens vaerste by
Og det kalder Frank Heering den stadig.
– Det er den vaerste by i verden. Og det er sgu ikke blevet bedre siden ’89, siger 59-årige Frank Heering, der selv arbejder deltid på stålvalsevaerket, på markant østtysk.
– Her kan du tjene otte euro i timen og vaere rigere end din nabo. Og politikerne? De gør ikke en skid. Jeg plejer at sige, at det er lønmodtagernes Stalingrad, mere end det er Stalinstadt eller Eisenhüttenstadt, som de vil have, vi skal kalde den nu om stunder, siger Frank Heering. han blev født i 1957 som en af de første årgange af DDR-babyer i planbyen..
Forskellene øges
Trods snart 28 år siden genforeningen er der stadig store forskelle på høj og lav og på øst og vest i Danmarks store naboland
Og en rapport fra det tyske beskaeftigelsesministerium fra 2016 peger på, at forskellene ikke bliver mindre.
Tvaertimod lever der nu flere tyskere under fattigdomsgraensen end for ti år siden. Og andelen af tyskere i arbejde, der kan betegnes som ’working poor’ – fattige i arbejde – er det højeste i Vesteuropa.
Ifølge det europaeiske statistikbureau, Eurostat, lever ti procent af tyskerne i beskaeftigelse med et rådighedsbeløb, der placerer dem lige omkring EU’s officielle fattigdomsgraense. Og man-
ge flere lever lige på eller marginalt over graensen.
Dårlige boliger
Med lave timelønninger, dårlige pensionsordninger og stigende leveomkostninger må mange af de arbejdende fattige tyskere tage til takke med dårlige boliger.
Eksempelvis i de endeløse raekker af DDR-lejlighedsblokke i Eisenhüttenstadt, hvor Frank Heering også selv bor.
– Det er elendige boliger. Jeg vil hellere sidde her, når jeg får fri. De er fugtige, dårligt indrettede og trøstesløse at se på. Men det er mit hjem. Så jeg bliver vel haengende, til de kan fyre med mig nede på kraftvaerket, griner tyskeren.
Vendte i 2003
Forskellene på rig og fattig i Tyskland er blevet markant større, siden den tidligere socialdemokratisk-grønne regeringsalliance i 2003 gennemførte store reformer af arbejdsmarkedet, der forringede arbejdsløshedsunderstøttelse og slap markedet for vikarbureauer løs.