Når tyven har flere rettigheder end offeret
De fleste danskere ønsker at tro, at vi har et velfungerende retssystem.
Det er desvaerre sådan i Danmark, at loven har en formulering, så loven beskytter juraen – ikke borgeren.
Grundloven beskytter kun borgeren mod tyveri udført af staten, mens det er fuldt lovligt for en privatperson at hyre juridisk bistand til at ’plyndre’ en anden privatperson (for eksempel ved skilsmisse).
Det er først, når man, som jeg, har oplevet den situation, at ’tyven’ har flere rettigheder end offeret, at man brutalt bliver mindet om, med hvilken selvfølge og med hvilken afgrundsdyb foragt for retfaerdighed juraen bliver misbrugt – og når én part øjner en økonomisk gevinst ved at misbruge juraen, giver det straks arbejde til to advokater. Og advokaterne er jo altid de sikre vindere ved enhver juridisk konflikt.
Og hvorfor gør politikerne så ikke noget for at daemme op for denne hån mod retfaerdighed og sund fornuft?
Det ligger måske i, at politikerne dagligt er omgivet af jurister og i udformningen af lovene også bliver rådgivet af disse. En anden grund er måske, at politisk krig i Tinget, partierne og politikerne imellem, ligner juridisk krig på mange punkter.
Hvis loven (grundloven) fik tilføjet en paragraf, der siger, at loven skal beskytte borgeren og ikke kun rettighederne/juraen, ville misbrug af loven, som et middel til økonomisk berigelse på andres bekostning (= tyveri), vaere strafbart, og som følge heraf ville der vaere langt faerre tilfaelde, hvor en part ville have en fordel af at gå så langt som til en retslig konflikt.