En beslutning om ikke at handle er også at handle

i 1983 lyste alarmskiltet op, og sirenen skreg på varslingsstationen, Petrov havde kommandoen over.

’START’, stod der på det kaempemaessige skilt over storskaermene i kontrolrummet – USA havde affyret en raket mod USSR.

Petrov forsøgte at samle sig. En enkelt raket! Det gav ingen mening. Han så ned i kontrolrummet gennem glasruden fra sin ophøjede position. Flere af hans medarbejdere havde vendt sig op mod ham.

at generalstaben afventede ’Systemets’ bekraeftelse, hvorefter generalsekretaer Jurij Andropov ville give ordre til gengaeldelsesangreb. Manden der reddede verden. Stanislav Evgrafovitj Petrov undlod at saette gang i et modangreb, da det sovjetiske varslingssystem i 1983 fejlagtigt meldte om et amerikansk missilangreb.

Stanislav ringede vagthavende general i overkommandoen op. ’Falsk alarm’, meldte han.

Alarmen gik derpå igen. Og igen en tredje gang. Skiltet lyste hen over skaermen foran Stanislav Petrov. Fem interkontinentale atommissiler meldtes nu på vej mod Sovjetunionen.

Petrov satte sig til at stirre på telefonen, hvorfra en opringning fra en radarstation kunne komme. Her ville de i givet fald kunne se atomraketterne komme mod sig i horisonten.

gjorde ’ingenting’ og rejste dermed i overført betydning et kolossalt monument over sandheden i, at en beslutning om ikke at handle også er at handle. I hans tilfaelde udgjorde det forskellen mellem menneskehedens undergang og overlevelse

Først et halvt år senere opdagede man, at satellitkameraets infrarøde linse i en saerlig vinkel havde opfanget solstråler reflekteret af det nordamerikanske kontinent, som var det missilaffyringer. Detaljerne står alle sammen at laese i Øjvind Kyrøs ’Manden der reddede verden.’

Stanislav Petrov blev siden hyldet. Med priser i både USA og Tyskland. Hvorpå han blev glemt og tilbragte livet med en undselig pension i en betonforstad til Moskva.

der reddede verden’, er død, er først blevet kendt fem måneder efter hans udånding som 77-årig i marts. Las os mindes Stanislav Evgrafovitj Petrov i taknemlighed.