DEN MAND ER LIVSFARLIG
STEVAN JOVETIC har scoret syv og lagt op til seks mål i kvalifikationen – han er symbolet på montenegrinernes håb om VM
PODGORICA (Ekstra Bladet): Først var der Robert Lewandowski, så kom Henrikh Mkhitaryan, og nu venter Stevan Jovetic.
Der er allerede sat flueben ud for de to førstnaevnte verdensstjerner. De fik ikke et ben til jorden, da de mødte Simon Kjaer & co. Nu kommer den tredje i raekken af stjernespillere, som danskerne skal have styr på, hvis håbet om VM i Rusland skal bevares. Stevan Jovetic er i storform med syv traeffere og hele seks assists i kvalifikationen. Den mand er livsfarlig! – Jovetic er manden, der giver det montenegrinske folk troen på, at vi kan komme til VM, siger Nebojca Sofranac fra den nationale tvstation i Montenegro. Lykkes planen med at få styr på den montenegrinske stjerne fra Monaco, er Åge Hareide kommet langt på vejen mod andenpladsen og playoffkampene i naeste måned.
Han er nøglen
– Offensivt er Stevan Jovetic ubetinget nøglen for Montenegro. Alt går gennem ham. Derfor skal vi have fat i ham.
– Men på mange måder er det meget ens for os og dem. Vi har Christian Eriksen, og de har Jovetic. De er lidt samme typer. Det er de to spillere, der har den største indflydelse på det offensive spil, påpeger Åge Hareide.
27-årige Jovetic, der har en fortid i Fiorentina, Inter, Manchester City og Sevilla, fører sig lige nu frem i Monaco, hvor han blot har scoret ét mål i de fire kampe, han har fået spilletid i saesonen.
– Han har vaeret med på internationalt topniveau i ti år og har gennem årene udviklet sig meget. I dag er han en stor lederfigur på landsholdet, påpeger Nebojca Sofranac.
Jovetics enorme betydning for sit land understreges af, at han har haft indflydelse på 13 af de 18 scoringer (syv mål og seks assist). Han blev matchvinder i sidste måned mod Rumaenien og scorede hattrick i juni, da Armenien blev besejret 4-1. Sidste år scorede han tre gange og står derfor noteret for syv traeffere i kvalifikationen, hvor Christian Eriksen som dansk topscorer har scoret seks gange.
Åge Hareide har set alle Montenegros otte kvalkampe og har fundet flere svagheder på holdet, men dem vil han ikke afsløre på forhånd. Han har af naturlige årsager brugt meget tid i forberedelserne på Stevan Jovetic, men Montenegro har også andre strenge at spille på.
Han fremhaever Laziobacken Adam Marusic som en dynamisk type, der gerne vil frem og slå en masse indlaeg.
Centralt på midten har de to dygtige og hårdtarbejdende typer. Her har landstraeneren specielt bidt maerke i Braga-spilleren Nikola Vukcevic og Partizan Beogradspilleren Marko Jankovic. Man skal heller ikke glemme, at det er Atlético Madrid-spilleren Stefan Savic, der binder hele bagkaeden sammen.
Satser på omstillinger
– De er gode med bolden. På flere centrale positioner er de rigtig godt besat. Den succes, de har haft i kvalifikationen, har givet dem et boost. De er godt organiserede og arbejder meget hårdt. Man kan godt sige, at de har en simpel spillestil, men den har vist sig at vaere ganske effektiv. De presser lavt, men er meget staerke i omstillingsspillet, hvor det hurtigt
Vi har Christian Eriksen, og de har Jovetic. De er lidt samme typer. Det er de to spillere, der har den største indflydelse på det offensive spil
handler om at bringe Stevan Jovetic i spil. Og så synes jeg, at de har vaeret gode til at bringe mange spillere i modstanderens straffesparksfelt, påpeger Åge Hareide.
Montenegro har med sine blot 625.000 indbyggere en fantastisk placering som nummer 37 på FIFA’s verdensrangliste, hvor Danmark er avanceret til nummer 26.
Montenegro må i dag undvaere matchvinderen fra opgøret i Parken. Den store, staerke Dynamo Moskva-angriber Fatos Beqiraj, der er ude med karantaene.
FIFA har udpeget en af de bedste og mest erfarne europaeiske dommere til at lede opgøret, og det glaeder Åge Hareide.
– Jeg er meget tilfreds med, at vi får en meget rutineret dommer i Bjørn Kuipers. Han har dømt en Champions League-finale (2014 mellem Real Madrid og Atlético Madrid, red.) og er en meget international, rutineret dommer. Det kan få stor betydning i den slags kampe, hvor det hele kan blive lidt intenst.
Den succes, de har haft i kvalifikationen, har givet dem et boost