13 mia. til soldater, krudt og kugler
3 4
Det danske militaer får 13 mia. kr. ekstra i perioden 2018-2023. Det er en af de største opskrivninger af forsvarsbudgettet i mange år. Danmark skal vaere klar til kamp fra Østersøen til Arktis, Mellemøsten og Afrika.
kan se frem til lysere tider. I formiddag spiller statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen nemlig ud med forslag til en ny seksårig aftale, som skal sikre det danske militaer et løft på naesten 13 mia. kr. over perioden 2018-2023. Vi taler om en af de største opskrivninger af forsvarsbudgettet i mange år. Danmark skal vaere klar til kamp fra Østersøen til Arktis, Mellemøsten og Afrika.
Begrundelsen? Kravene fra Nato om at skrue op for det danske forsvarsbidrag samt truslen fra øst. Putins oprustning, besaettelsen af Krim og opstillingen af mulige atomvåben i Kalingrad har fået politikerne op på maerkerne.
Forsvarsforliget er i høj grad et svar på den russiske opbygning i Østersø-området,
Men?
sige, det ikke er nok. Og der er også reduktioner og omlaegninger på vej, men tilsyneladende ingen nedlaeggelse af kaserner. Regeringen skal ikke nyde noget af kommunal vrede en måned inden kommunalvalget.
Men forslaget betyder også, at der ryger omkring 500 officersstillinger. Det bliver ikke populaert i korpset. I forvejen er der en vis forsuring i flere af Forsvarets personaleorganisationer over manglende ressourcer og for mange politiske krav til den militaere indsats.
har, når det gaelder de militaere tiltag, gode udsigter til at blive vedtaget. Hen over sommeren har Claus Hjort gjort sit hjemmearbejde grundigt med intense møder med Sordfører Henrik Dam Kristensen og penduldiplomati mellem de blå partiers ministre og ordførere. Isaer DF og K har vaeret på krigsfod med LA.
Men når det gaelder finansieringen af det forøgede forsvarsbudget, kan der blive ballade. S er uenig med regeringen om, hvor pengene skal komme fra, og de radikale er uenige i flere af forslagene. DF vil med garanti mene, at der indkaldes alt for få vaernepligtige i alt for kort tid. Udspillet ligger milevidt fra Marie Krarups krav om i alt 10.000 vaernepligtige pr. år. Så selv om Løkke nok skal komme igennem med sin forsvarsaftale, bliver det ikke uden svaerdslag. Omvendt er der en meget bred politisk enighed om, at både Forsvaret og det civile beredskab skal have et betydeligt løft.
ender det i enighed mellem V, K og LA samt DF og S.
R vil slutte sig til, mens resten er udenfor. Stiller de radikale krav, vil de få at vide, at de så bare kan stå uden for forliget. R har bl.a. meldt ud imod en ny, stor brigade og vil hellere bruge pengene på andet end oprustning i Østersøen. Det vil de andre partier afvise. Så R står i samme situation som med andre forlig: Skal de vaere med, må de tilslutte sig den aftale, de andre har indgået, eller stå udenfor. Det rokker ikke ved flertallet.
MEN HVAD SKAL ALLE MILLIARDERNE SÅ BRUGES TIL
Forsvaret får en-to mia. mere om året stigende mod slutningen af seksårsperioden. Det er i en historisk lang forligsperiode. De fleste forsvarsforlig har varet tre-fire år.
Det mest spaendende er opstillingen af en ny brigade på 4000 mand, som fra 2024 skal kunne udsendes som bidrag til Nato-aktioner. Styrken skal kunne operere mere selvstaendigt end hidtil. Her taler vi om en enhed, som Nato vil blive meget glad for. Danske soldater har et enormt godt ry i de internationale indsatser. Fregatterne udstyres med nye kort- og langtraekkende missilsystemer samt sonar- og antitorpedosystemer. Helt klart et skridt over for russerne i Østersøen. Den bliver Putin ikke glad for.
Vaernepligten har vaeret det ømme punkt i regeringens forslag, for mens LA vil have vaernepligten helt afskaffet, har de andre partier villet have flere soldater og laengere tjenestetid. Nu ender det med, at KLA (igen igen) må bide i det sure aeble, men forøgelsen forventes at blive yderst beskeden med omkring 500-600 flere og uaendret vaernepligtsperiode.
Putin vil ikke kunne lide de nye danske missiler i Østersøen
Der vil også vaere forslag, som skal styrke Forsvarets muligheder for at samarbejde med politiet om antiterror, bevogtningsopgaver, cyberforsvar og indsatsen i det arktiske.
Donald Trump og Nato? Donald bliver ikke helt tilfreds. Danmark vil stadig vaere langt under Natomålsaetningen om to pct. af bnp til Forsvaret. Tallet lander formentlig omkring 1,3 pct. mod i dag 1,14. Altså naesten det samme, hvilket bl.a. skyldes forventningerne til den økonomiske vaekst.
Natos mål er nemlig helt ude i hampen. Hvis landene har økonomisk vaekst, skal de hoste op med gigantiske beløb, men hvis de derimod har faldende vaekst og elendig statsøkonomi, falder tallet, og landene får ros af Nato. Konklusionen? At der nok skal blive støj om det kommende forlig, men Løkke og Hjorten ser ud til at kunne lande en aftale, hvor de tre tungeste i klassen, nemlig Venstre, S og DF, bliver enige, og de andre går med.