– Hvad betyder det for patienterne?
Bent Deleurans opdagelse kan forbedre behandlingen af gigt-patienter Det er at ramme den rigtige medicin til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt, siger Bent Deleuran til Ekstra Bladet.
– Der kan vi blive bedre og bedre til at forstå de undergrene, der er i immunsystemet, så de rammer rigtigt hver eneste gang. Omkring 220.000 mennesker i Danmark lever med en auto-immun sygdom. Det handler om leddegigt, rygsøjle-gigt og psoriasis-gigt samt den sjaeldne bindevaevslidelse lupus.
Auto-immune sygdomme opstår, fordi immunsystemet angriber kroppens eget vaev.
Nu har en dansk professor gennem årelang forskning nået frem til et gennembrud, der kan forbedre behandlingen af de ramte.
For den praestation blev han i går eftermiddag haedret af dronningen, der er protektor for Gigtforeningen, ved en seance på Amalienborg Slot.
Bent Deleuran har bl.a. forsket i, hvad der sker, når immunsystemet misforstår sin opgave og i stedet for at gå løs på udefrakommende bakterier angriber kroppens raske celler.
Forstår den enkeltes behov
– Patienterne kan have gavn af, at vi med den nye forskning er blevet bedre til at forstå den enkelte patients behov. Det handler om, at vi kan blive bedre til at designe noget specifikt til den enkelte patient på det rigtige tidspunkt. Problemet med behandling er nemlig ikke at ramme den rigtige medicin.
I den nye forskning har man fundet ud af, at nogle af de signalstoffer, man har i kroppen, formidler beskeder fra celle til celle.
De kan kobles til skader på led. Og de kan måles i blodet og forudsige, hvilke patienter der er i risiko for at få skader på deres led.
– Det betyder jo meget, hvis du kommer ind ad døren nu her, og jeg kan sige med det samme: Du har ingen risiko for at blive dårlig på lang sigt. Så skal du jo ikke have en hel masse behandling (eksempelvis kemoterapi, der ikke kun gives til kraeftramte, red.).
– Derimod kan vi sige: Tag du det bare med ro, det her skal vi nok få styr på. Men hvis jeg i stedet siger til patienten: Du har en ualmindeligt dårlig prognose, så skal man jo rykke dig frem i systemet, så du kan få intensiv behandling med det samme. På den måde kan man bruge det til at risikovurdere folk, siger professoren.
– Og hvad går behandlingen så ud på?
– Det er meget forskelligt. Hos nogle patienter behøver vi faktisk naesten ikke at gøre noget. For hvis de har en rigtig god prognose, så kan vi bare sige: Nu får vi lige sprøjtet et led, og så går det nok. Men hos andre kan man blive nødt til at sige: Her bliver vi nødt til at skride hårdt ind. Så det straekker sig fra stort set ingen behandling og så op til intensiv, immundaempende behandling med f.eks. biologisk behandling. Det kan også vaere behandling med kemoterapi, siger den prisvindende professor.
Man er allerede begyndt at bruge den nye viden i behandlingen af patienterne, men der går noget tid, inden det kommer helt i brug.
– Vi er begyndt at bruge det, men vi er stadig i kontrolfasen. Så det bliver endnu ikke brugt over hele Danmark.
Man er allerede begyndt at bruge den nye viden i behandlingen af patienterne, men der går noget tid, inden det kommer helt i brug