Nøgen med Yoko Ono
John og Yoko fejrede deres bryllup i 1969 med en uges peace-happening i sengen i på Hotel Hilton i Amsterdam. Senere gentog de kunststykket i Toronto. Lars Schwander – har vaeret ven med Yoko Ono i 28 år. En af Yoko Onos bedste danske venner er kurator for hendes udstilling i Kunsthal Charlottenborg – og mange andre rundt om i verden i tidens løb.
Lars Schwander, hedder han, tidligere leder af Fotografisk Center, i dag freelancekurator, skribent, bogudgiver og meget andet.
Schwander har vaeret ven med Yoko i 28 år.
– Det startede med, at jeg interviewede hende et par gange. Så sagde hun, ’naeste gang du er i New York, så kommer du hjem til mig’. Det gjorde jeg så. Hver gang jeg er i New York, er jeg hjemme hos hende. Jeg var også inviteret, da hun fejrede sin 80-års fødselsdag i Berlin. Vi har rejst sammen, optrådt sammen, og jeg har lavet udstillinger med hende og skrevet og udgivet bøger om Yoko.
– Ja, både i Danmark og i udlandet. I Texas i 2001 interviewede jeg hende på scenen, og når så samtalen gik godt, skulle vi begynde at tage vores tøj af begge to.
– Folk undrede sig lidt, begyndte at rømme sig og vidste ikke rigtig, hvordan de skulle reagere. Men da Yoko også begyndte at smide tøjet, fattede de, at det var en del af forestillingen.
– Da vi så til sidst stod med meget lidt tøj på, satte vi os ned i en sort saek sammen og tog resten af tøjet af og tog det på igen. Kom ud af saekken igen og bukkede for publikum.
– I var ikke splitternøgne foran publikum?
– Dog ikke. Det er vist ikke alle, der vil synes, at jeg er for køn uden tøj på, griner Lars Schwander.
Yoko-udstillingen kører fra i morgen til 18. februar 2018 i Kunsthal Charlottenborg. Men størstedelen af vaerkerne vil blive praesenteret ude i landet på busser, togstationer, billboards, i radioen – og i Ekstra Bladet, hvis bidrag til løjerne er billedet her ved siden af.