I øvrigt mener
at det er med politikere som med duer: Når de skal vaelges, spiser de af hånden. Når først de er valgt, flyver de op og skider på os. at man kan snakke integration og mangfoldighed herfra og til evigheden, men det ender altid med at blive nogle tomme, indholdsløse fraser, når man ikke forholder sig til islam og ikke bekaemper dens indflydelse. Vil man ikke se virkeligheden i øjnene, skal man bare fortsaette med alle bortforklaringerne. at det ikke er i orden, at dobbeltløn, gyldne håndtryk og skattelettelser til toppen år efter år går ud over velfaerden for syge og svage borgere, der omvendt gang på gang bliver udstillet som samfundsnassere. Man må håbe, den stigende ulighed stopper, og at der snart kommer retfaerdighed til for alle disse borgere. Andet kan vi faktisk ikke vaere bekendt. at det går alt sammen over – det er snart forbi. Først ryger Tulle – og så ryger hans parti! at en stemme på Enhedslisten i virkeligheden er en stemme på kommunisterne. at jeg fatter ikke, hvorfor vi ikke har den samme tilskudsordning til tandlaeger, som vi har til laeger. Det er jo for laengst bevist, at mange af de sygdomme, vi har i kroppen, stammer fra problemer med taenderne. at man bør satse lokalt, så vi kan få liv i hele Danmark. Der kan sagtens ligge mellemstore virksomheder uden for storbyerne, som derved kan holde på de lokale borgere. Resultatet af sidste uges valg gik heldigvis ikke Lars Løkkes vej, skriver F. Christensen. Sebastian Faber savner kvinder som Stine Bosse i dansk politik og erhvervsliv.