Den virkelig store dyst på liv og død
Sara Omar har udgivet en roman, der er et råb om frihed.
hyggesnak med bagedystens vinder. Bagefter er der noget om kommunalpolitisk satire. Men lige midt imellem sidder Sara Omar denne torsdag aften helt rolig i ’Aftenshowet’s laenestol og fortaeller, at hun er i faerd med at risikere sit liv. Men at hendes aerinde er døden vaerd.
Så vågner man i sofahjørnet.
der kom til Danmark i 2001 som familiesammenført, har skrevet en roman, som hedder 'Dødevaskeren'. Den handler om en muslimsk pige, som vokser op i Kurdistan. Romanen beskriver voldelig undertrykkelse af kvinder og børn i Mellemøsten og social kontrol og tvangsaegteskaber i Danmark.
Titlen henviser til hovedpersonens mormor, der vasker de kvinder og børn, som er blevet aeresdraebt.
Ifølge Omar følger det formørkede kvindesyn med på flugten
Der er angivelig mange sammenfald mellem Sara Omars egen historie og romanens hovedperson. Hun siger selv, at ’Dødevaskeren’ er inspireret af virkeligheden, men det er ikke kun hendes virkelighed. Det er rigtig manges virkelighed. Også i Danmark.
Ifølge Omar følger det formørkede kvindesyn med på flugten. Det findes alle steder, hvor folk med hendes baggrund er, siger hun.
Sara Omar er nu under beskyttelse, fordi hun har skrevet en roman. Forlaget valgte af hensyn til hendes sikkerhed at holde hendes navn hemmeligt lige indtil udgivelsen i denne uge.
der lever en komfortabel tilvaerelse, huske på. Det her foregår lige for naesen af os i vores eget frie samfund, hvor frie medier formidler de nye stemmer i vigtige debatter.
SF-politikerne og debattøren Halime Oguz har for nylig fortalt, at hun er blevet truet på livet efter at have medvirket i dokumentaren ’De forsvundne piger’, som handler om de såkaldte genopdragelsesrejser. Hun skriver bl.a. på Facebook:
’Hele denne form for voldelig adfaerd og chikane, der ikke bare går ud over mig, men HELE min familie, ser man saedvanligvis ikke i demokratiske stater, men i en bananrepublik. Det kan godt vaere, at de her mennesker bor i Vesten, demokratiets højborg, men de praktiserer stadig en klan- for ikke at sige huleboermentalitet.’
I dagbladet Informations omtale af Sara Omars bog traekkes en lige linje til digteren Yahya Hassan, der efter trusler og overfald blev mandsopdaekket af livvagter. Hassan var også en ny stemme, som turde tale om svigt, vold og kriminalitet i det dansk-muslimske miljø indefra. Det havde sin pris.
stemme i integrationsdebatten og ikke mindst i kampen for minoritetskvinders rettigheder tilhører Ekstra Bladets blogger, forfatteren Geeti Amiri, der selv modigt har fortalt sin historie som flygtning og offer for social kontrol, vold og undertrykkelse.
Hun ved med andre ord, hvad hun taler om, når hun på Facebook beder os vise omsorg for Sara Omar:
’Jeg hader at lyde sådan formynderisk og gammelklog, men kaere alle; pas på Sara. For hendes forfatterskab skal fortsat blomstre videre. Lad vaere med at spaende hende for en anden vogn end den dagsorden, hun selv saetter. Og til de af jer, som bare taenker på at udsaette Sara for nogle trusler eller noget harme; hun er ikke alene. Hun har så mange kvinder med så mange fortaellinger, som beriger kvindekampen, der står bag hende.’
passe godt på Sara på kan faktisk vaere at bringe hendes historie side om side med bagedyst og andet godt i bedste sendetid, selv om det kan virke som en barsk blanding.
For så er vi mange, der vågner. Så er vi mange, der lytter, og mange, der kan stå bag hende.