De store penge i dette fremtidens guld – nemlig persondata – styrer meget
der ikke så meget om i det nye lovforslag, som gør det muligt for staten at opbevare danskernes dna-oplysninger i Nationalt Genom Center.
– Det på trods af, at nogle af os kender den islandske historie, hvor man allerede for snart 20 år siden gik i gang med at samle genomdata i et samarbejde mellem staten og et privat firma.
Altså det, som man vil gøre nu i Danmark; dog foreløbig udelukkende i statens regi.
– I Island nåede man at dna-sekventere en god del af befolkningen. Samtidig digitaliserede
MEN SÅ KOM
finanskrakket i 2008. Det islandske genom-projekt var taet på konkurs, men fik et tilbud, de ikke kunne afslå.
– Der kom en amerikansk virksomhed, som tilbød at købe genombanken for flere milliarder kroner. Amerikanerne sagde, at hvis ’I vil saelge den til os, så kan vi hjaelpe med at redde jeres økonomi’. Tilbuddet kom på et tidspunkt, hvor Island var ved at gå bankerot, siger Anders Beich.
– På den måde endte islaendingenes genomer, som var blevet samlet for at udvikle den islandske sundhed, hos en amerikansk virksomhed. Islaendingenes genomer blev dermed til en handelsvare, og det amerikanske firma solgte senere oplysningerne om islaendingenes dna videre til et kinesisk firma, fortaeller Anders Beich:
– Det islandske dna udgør i dag et stort udviklingspotentiale for et kinesisk firma, som laver grundforskning i forhold til udvikling af medico-teknik og industri.
HAN FORKLARER,
at det kinesiske firma ligger laengere nede i hierarkiet end medicinalindustrien, og at de blandt andet udvikler teknologi til dna-sekventering.
– Vi kender ikke alle detaljerne, men vi kan bare se, at det er en proces, som ingen havde forestillet sig ville ske. Og det er selvfølgelig et skraemme-eksempel på, hvordan formålene aendrer sig over tid, og at de store penge i dette fremtidens guld – nemlig persondata – styrer meget, siger Anders Beich.