DANMARK VIDERE EFTER RÅ GYSER
KLAR TIL NAESTE SKRIDT: Sandra Toft strålede i målet, og Kathrine Heindahl sloges som en bersaerk i begge ender af banen, da Danmark slog Brasilien i en taet dyst
OLDENBURG (Ekstra Bladet): Det kan godt vaere, at brasserne har opfundet sambaen. Vi har Sandra Toft – og Dannevirke Heindahl!
Det var lige praecis nok til at slå Brasilien i en gyser af rang med 22-20 efter 13-13 ved pausen, og dermed er Klavs Bruun Jørgensen og holdet nu klar til den ottendedelsfinale, der har vaeret det beskedne mål for dette VM.
Danmark var konstant bagud inden pausen, i voldsom krise i tredje kvarter, gik langt om laenge i front 2017 ti minutter før tid – og alligevel skulle det ende i en ren gyser, hvor danskerne trak meget store veksler på meget så spillere.
Men traenere og spillere på baenken kunne alligevel jublende straekke armene i vejret 15 sekunder før tid, da endnu en spildt dansk bold i den anden ende blev konverteret til en sej dansk tackling og spilstop foran suveraene Sandra Tofts bur.
Nu kan kampen mod Rusland i morgen blive en maerkvaerdig udfordring, fordi stillingen i gruppen med Tyskland, Serbien, Holland og Korea, som Danmark krydser med, indtil videre er fuldstaendig åben i forhold til placeringer.
Så en førsteplads, som Danmark kan gafle med sejr over Jevgenij Trefilovs tropper, kan vaere lige så skidt som en fjerdeplads, der kan ende med en på papiret lettere modstander.
Alle er en anelse mere kloge efter fjerde runde i den gruppe torsdag. Måske…
Nervøse danskere
De jublede selvsagt, som havde de vundet en mindre titel allerede. Indfrielsen af målsaetningen kan saette kraefter fri, ingen endnu kender, og det bliver spaendende at se, hvad de kommende dage byder på ude på hotellet med den elendige kok og de halvsløje råvarer.
Sandra Toft er nok spinkel, men den klejne keeper blev ved med at straekke en uventet arm ud, plukke en friløber her og et skud der, et vigtigt straffe og nappe en fri stregspiller.
Og uden hende var det slet, slet ikke gået på en aften, der blev alt, alt for spaendende.
Arrangørerne burde have sendt et fad caipirinhaer rundt i hallen for at dulme de mange nervøse danskere i EWE Arena.
Hvis man vil vide, hvordan rådvildhed ser ud, kan man spole tilbage til første halvleg og en dansk offensiv, der sejlede så sidelaens, at skuden aldrig ville have naermet sig stranden. Hvis man vil vide, hvordan panik ser ud på en håndboldbane, så er et blik på det første kvarter efter pausen nok så taet på en definition, man kan komme.
Mageligt tempo
Nu har Brasilien i tre kampe sejlet som en førerløs skude med hullede sejl og defekt ror, og så vaelger sambakvinderne selvfølgelig at få fuldstaendigt styr på sige selv lige praecis i dén kamp, der havde mere end bare et skaer af skaebne skruet hen over sig. For begge kvindskaber.
Stor tak til Sandra Toft for at holde Danmark inde i kampen. Uden hendes enormt vigtige parader kunne det legende let have set temmelig mørke-sort ud allerede ved pausen.
Men en redningsprocent på 41 – ni på 12 – var fandme også nødvendig i et opgør, hvor der kun var sus i de sydamerikanske skørter, når de løb kontra efter endnu et braendt dansk skud.
Resten af den brasilianske offensiv foregik i et tempo, hvor deltagerne i en gennemsnitlig husmoderforening både kunne have nået at saette vand over til kaffe og nå ind i salen igen, inden brasserne havde spadseret
De jublede selvsagt, som havde de vundet en mindre titel allerede
og masseret bolden op til et nyt attack på det danske centerforsvar.
Hvis man vil vide, hvordan rådvildhed ser ud, kan man spole tilbage til første halvleg
Sandra Toft skaeldte ud – eller forsøgte i hvert fald at opildne – sine lettere rådvilde medspillere i en time-out i første halvleg, hvor Danmark naesten konstant var på haelene.
Brasilianerne gik i front 6-3 og havde flere tremåls-føringer, inden Danmark fik slaebt sig op på 13-13 ved pausen.
Line Haugsted og Mette Tranborg missede begge deres to første skud i kampen, og så kunne man godt fornemme, at de to yngre kraefter ligesom lukkede ned for artilleriet af frygt for at braende nummer tre.
Fight og vilje
Danskerne søgte voldsomt meget ind over stregen, og det lykkedes også paent inden pausen, hvor en evigt fightende Kathrine Heindahl sloges som en bersaerk, scorede fire alene inden pausen og kaempede sig til et par straffekast.
Hun og Sandra Toft var de helt store oplevelser, og så er det immervaek også imponerende, at Stine Jørgensen kan blive ved og ved, selv om succesraten ind imellem var svingende – for nu at sige det mildt.
Men hun gik forrest, og det fortjener også en slags ros!