Fandens til seje kvinder
HVIS DER er noget som Klavs Bruun har banket ind i hovedet på sine spillere, så er det at de aldrig, aldrig, aldrig må give op. Det gjorde de heller ikke mod Brasilien selv om der godt nok måtte suges grundvand undervejs i den nervebetonede kamp mod Brasilien. Men med pragtpraestationer fra Sandra Toft og Kathrine Heindahl og med en anfører som Stine Jørgensen, der ikke lader sig gå på af modgang, sled holdet sig til en smal, men fortjent sejr. Og dermed er Danmark klar til 1/8-finalen på søndag i Magdeburg.
BRASILIEN gjorde alt for at traekke tempoet ud af kampen. Stort set alle angreb blev kørt til nøl, og det fik det utålmodige danske forsvar til i første halvleg at traekke laengere og laengere frem. Gik vi i en faelde? Ja, det tror jeg, for det offensive danske forsvar efterlod et stort rum til den brasilianske stregspiller. Og det udnyttede sydamerikanerne fermt. I KAMPENS åbning savnede jeg som i slutrundens første opgør mod Montenegro noget attitude hos de danske kvinder. Igen virkede de ramt af kampens betydning, mens Brasilien udstrålede en helt anden aggressivitet end set tidligere i turneringen. Det var helt tydeligt at det her var en kamp, som Brasilien ikke kunne tåle at tabe. VI KOM til at haenge efter i første halvleg hvor alt for mange skud blev braendt. Laeg dertil en uhyrlig maengde tekniske fejl, og så måtte det blive en rodet omgang. Og mere spaendende end det egentlig burde vaere.
MEN GLAEDELIGT var det, at stregspillet igen fungerede perfekt. Kathrine Heindahl har en formidabel evne til at skaffe sig rum og til at suge boldene til sig. At hun også naermest har en udnyttelsesprocent på naesten 100 er kun med til at understrege at hun på kort tid har udviklet sig at blive en af holdets baerende kraefter. JEG SAVNEDE nogen overraskelser fra Klavs Bruuns side, da vi gik i scoringskrise i begyndelsen af anden halvleg. Han kunne have valgt at spille syv mod seks, og han kunne have bragt Line Jørgensen i spil. Hun spillede en herlig kamp mod Tunesien og fik der tanket selvtillid. I STEDET blev det Louise Burgaard der fik chancen på højre back, i stedet for en svagt spilende Mette Tranborg. Men Burgaards spil var slet ikke afstemt med Lotte Grigel og Stine Jørgensen. Derfor blev det hele meget hektisk, men heldigvis fik vores anfører indstillet sigtekornet, da kampen skulle afgøres til sidst. Og så havde vi jo Sandra Toft som plankevaerket i den anden ende. FREDAG venter Rusland i den sidste gruppekamp. Det kamp kan blive en underholdende affaere, som afgør de endelige placeringer i gruppen. Begge hold er allerede videre til de sjove kampe på søndag.
Jan Jensen EKSTRA BLADETS SPORTSKOMMENTATOR Pragtpraestationer fra Sandra Toft og Kathrine Heindahl og med en anfører som Stine Jørgensen, der ikke lader sig gå på af modgang