Uroen fortsaetter
JERUSALEM (Ekstra Bladet): Den historiske by Jerusalem er midtpunktet i det aktuelle drama, som praesident Trumps ambassade-beslutning har udløst.
I går bragede det løs i Vestbreds-byerne Ramallah, Bethlehem, Hebron samt på graensen mellem Israel og Gaza og i Østjerusalem ved den Gamle By, hvor flere blev anholdt efter sammenstød.
Demonstrationerne fandt sted efter fredagsbønnen, hvor Ekstra Bladet var til stede ved Damaskus-porten ved den Gamle By.
En palaestinenser havde forinden udtalt, at folkemaengden ville gå til angreb på de israelske soldater, når bønnen var ovre, men civilbefolkningen kunne ikke matche de israelske soldater.
Selv om forsamlingen havde råbt slagord og opfordret til martyrdom og selvmordsbomber, eskalerede situationen først, da en palaestinensisk dreng blev lagt ned af en israelsk soldat.
Drengen skreg, mens han blev lagt i håndjern midt på pladsen foran porten, og det opildnede demonstranterne.
Hamas havde kaldt til ’vredens dag’, og selv om der var meget vrede at føle, så styrede de israelske sikkerhedsstyrker palaestinenserne med hård hånd ved at opdele dem, presse dem tilbage, affyre gummikugler og bruge tåregas i flere dele af Vestbredden og i Gaza.
Brandbomber og sten
Palaestinenserne svarede tilbage med brandbomber, sten og braendende bildaek. Der blev desuden afbraendt billeder af den amerikanske praesident samt den israelske premierminister Benjamin Netanyahu.
– Hele Jerusalem tilhører palaestinenserne. Fra i dag deklarerer vi til hele verden, at dette er historisk Palaestina.
Det er ikke amerikanernes, det er ikke Europas, det er ikke Israels, sagde Assad Ewaiwi fra Jerusalem til Ekstra Bladet ved Damaskus-porten:
– Den fascistiske ledelse i Israel kan ikke skabe fred med palaestinenserne.
De naeste par dage vil demonstrationerne fortsaette i de palaestinensiske områder i større og mindre grad, og mens Hamas har opfordret til en ny intifada, så gav flere palaestinensere udtryk for, at de mener, at konflikten vil ulme de naeste par måneder og derefter bryde ud i lys lue.
Den fascistiske ledelse i Israel kan ikke skabe fred med palaestinenserne