Vi havde ikke lavet nogen form for rekognoscering. Ude i Adénbugten vidste vi da i det mindste, hvad der lå og gemte sig
Det er Henriks tur til at blive udstationeret – denne gang på fregatten Iver Huitfeldt – og det bliver hans opgave at få de seks sømaend vaek fra Somalia og hjem til Danmark.
– Jeg havde slet ikke lyst til at tage af sted. Jeg var naesten lige kommet hjem fra sidste udstationering. Jeg havde en lille søn på syv måneder,
PLANEN ER SIMPEL:
Søren, Eddy og de fire filippinske sømaend skal føres ud til en strand, hvor de danske frømaend skal samle dem op i gummibåde, og Brumbass skal yde støtte fra luften. Det går bare ikke helt som planlagt. Gidslerne er ikke på stranden til det aftalte tidspunkt.
Det forlyder, at der er opstået klan-stridigheder i Somalia, og det er derfor, gidslerne ikke er kommet frem. Men samtidig er det politiske pres hjemme i Danmark blevet stort, for der er mediebevågenhed omkring det faktum, at de seks gidsler har siddet fanget i 838 dage.
Derfor lyder ordren til folkene på Iver Huitfeldt pludselig, at Brumbass og dens besaetning skal flyve ind over Somalia og hente gidslerne der.
Henrik har ikke nemt ved at tale om, hvad der egentlig skete den dag i kommandorummet på fregatten. Hans bliver fjern i blikket og er tydeligt påvirket, da han skal gengive, hvad der gjorde, at han reagerede så voldsomt på beskeden.
– Jeg blev rigtig bange – virkelig bange – ved tanken om at skulle flyve ind over Somalia. Vi vidste ikke, hvem og hvad der ville ligge på lur derinde. Vi havde ikke lavet nogen form for rekognoscering. Ude i Adénbugten vidste vi da i det mindste, hvad der lå og gemte sig.
DET ER IKKE
så meget tanken om at blive draebt, der skraemmer Henrik. Det er mere usikkerheden, der venter, hvis han blev skudt ned og måske taget til fange af piraterne, som han lever af at jage.