Faldet har kostet otte mio. kroner

På landets julemaerkehjem har faerre julekort kostet millioner. Otte millioner for at vaere helt praecis.

– I 2011 solgte vi for 18 millioner kroner, sidste år solgte vi for 13 millioner kroner, og i år bliver det nok omkring ti millioner kroner, siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemaerkefonden.

Skal taenke alternativt

Organisationen har til formål at hjaelpe børn, der bliver mobbet eller har det svaert med at få det bedre. Siden 1903 har det vaeret en mulighed at betale for at få et ekstra frimaerke på sit julebrev og dermed støtte Julemaerkefonden.

Men med den digitale tidsalder og manglende lyst til at sende gammeldags post er den tradition truet.

– Det udfordrer os på den måde, at vi får faerre indtaegter. Det betyder, at vi skal taenke alternative måder at samle ind, siger Søren Ravn Jensen.

Han fortaeller, at cirka 20 procent af organisationens indtaegter kommer fra julekort, og det faldende salg har udfordret organisationen gennem de seneste år. I 2012 blev der sågar indført besparelser. Nu er den økonomiske udvikling imidlertid vendt, og besparelserne er rullet tilbage, fortaeller direktøren.

– Vi kan godt se, hvad der sker ude i verden; nemlig at den digitale løsning vinder frem. Og vi har også en julemaerke-app. Men hvis vi tager Facebook, hvor mange skriver en hilsen, er det ikke et sted, der giver indtaegter til os. Det er konstrueret, så Facebook kan tjene på det, men det er ikke sådan, at vi kan tjene på Facebook, siger han og fortsaetter:

– Vi prøver med julemaerkevenner, hvor folk fast bidrager til os. Det har den konsekvens, at vi har fundet indtaegterne på anden måde, og det er vi faktisk lykkedes med. Men hvis vi ikke havde gjort noget, havde vi vaeret i alvorlige problemer, siger han.

Det er konstrueret, så Facebook kan tjene på det