JEG BLIVER VED TIL JEG STYRTER
Rockveteranen Henning Staerk lader sig ikke stoppe af slidgigt og svigtende publikum
Under sommerens Smukfest gik Henning Staerk på scenen som gaest hos sit gamle band Gnags. Eller gik er faktisk så meget sagt. Han vaklede.
Rockkoryfaeet på 68 lignede en mand, der pludselig var blevet 20 år aeldre, og han måtte sidde ned, mens han blaeste ’Under bøgen’ omkuld med sin mundharpe.
– Jeg har planlagt at blive ved, til jeg styrter, bebuder vestjyden før en koncert i Jelling fire måneder senere.
Og nu er der faktisk ikke noget, der tyder på, at Staerk falder om lige foreløbig.
Ingen øl og smøger
Sangeren døjer stadig med slidgigt i knaeene, men selv om han traekker lidt på det ene ben, så er han i stand til at bukke sig ned for at tørre op, da han for tredje gang vaelter en kop kaffe, mens grejet saettes op på Byens Café.
Økologisk neskaffe og danskvand (uden citrus) har afløst pilsnere og smøger, og Staerk enten styrketraener eller svømmer stort set alle ugens dage.
– Jeg vil gerne forlaenge livet. Når man er 25, så tror man, man er udødelig. Det er man ikke, oplyser Staerk.
Hans laege rådede ham til at behandle de 195 centimeter og 90 kilo bedre, og det har gjort undervaerker i det aldrende korpus, der fortsat får den gamle rocker til at minde om en blanding af John Wayne, Jacques Chirac og en kummefryser.
– Jeg kan maerke fremgangen uge for uge. Men slidgigt går aldrig vaek, erkender Staerk i et tonefald, som indikerer, at han godt kan acceptere den kendsgerning.
Saelger sig selv
Tidligere på året aflyste veteranen et par koncerter, fordi smerterne i bentøjet var for voldsomme, men i Jelling havde han glaedet sig til, at hans trio skulle optraede stående for første gang laenge.
Den lille scene gør dog, at det giver mere mening at sidde ned, og Staerk aergrer sig.
Han går bedre, men det gør karrieren ikke. I storhedstiden i 80’erne og 90’erne spillede Staerk for tusindvis af mennesker på Roskilde og Midtfyns Festival. Knap 150 har betalt 175 kroner for at opleve oldtimeren på Byens Café.
– Det er jeg helt afklaret med. Sådan er branchen. Sådan er virkeligheden. Det lever jeg fint med, siger Staerk, og det virker faktisk, som om han mener det.
– Har I noget merchandise, spørger den lokale lydmand.
– Nej, vi saelger kun os selv, svarer spillemanden, der har mere end 3000 jobs bag sig.
Faldt i Storåen
Staerk er urokkelig traditionalist. Han synger en stjerneklar version af ungdomsidolet Elvis Presleys ’Blue Moon’, mens sneen daler ned udenfor under lydprøven, og det piner ham, at hans knae ikke er helt raske nok til, at han kan traekke i sine karakteristiske spidse, sorte støvler med haele.
Henning fra Holstebro snører i stedet et par Nike, slynger cowboyslipset over sit hårfattige hoved og fortaeller om dengang, han fandt ud af, at han havde en evne til at flyde ovenpå:
– På vejen, hvor jeg voksede op, var der en pige, der var lidt retarderet. Hun var 11, og hun legede med os på fem-seks år. Engang smed hun min kasket i Storåen. Det syntes hun var sjovt. Det syntes jeg ikke, for jeg elskede den kasket.
– Uden at taenke over det sprang jeg i efter den, og
Når man er 25, så tror man, man er udødelig. Det er man ikke
oråen kan man altså druke i. Jeg kunne ikke svøme, og jeg var under to gane. Jeg havde hørt, at hvis an gik under tre gange, så ruknede man. Det ville jeg ke! Så jeg svømmede hunesvømning og kom ind til redden. Derefter sagde min or til min yngste storesøer, at jeg skulle med i svømeklubben.
r lykkelig single
aerks far døde af lungeraeft, da knaegten var fire. an voksede op med sin mor g to søstre: – Min mor gik i sort, da in far døde, så hun var fraaerende i mit liv. Mine stosøstre, der er noget aeldre nd mig, har oplevet hende å en måde, som jeg aldrig plevede hende. Der har jeg istet noget. Staerk fik sønnen Jeppe i 83, men aegteskab appeller ikke til ham: – Jeg har gudskelov aldrig aeret gift. Jeg er lykkelig ngle. Helt fra barnsben har jeg vaeret vant til at vaere mig selv. Jeg har altid selv kunnet bestemme over min tid, og det er måske også derfor, jeg har haft svaert ved at leve i parforhold, hvor man jo skal indordne sig.
– Når jeg er til genoptraening, kan jeg se, der er nogle par, der er på min alder. Det er sjovt at iagttage dem. Konen sidder og venter med at klaede om, til manden kommer.
Hun gør ikke noget, før manden er der. Det er maerkeligt. De lever i en form for symbiose. Deres relation er på en fuldstaendig fastlagt måde, bemaerker Staerk.
Før han traeder op i rampelyset, placerer han sine solbriller på naeseryggen. Han putter tre plektre i forlommen og tre i baglommen, som han altid har gjort.
– Min ambition er at blive ved med at leve det liv, jeg lever. Jeg er tilfreds. Det er måske maerkeligt at sige, men jeg er faktisk tilfreds.