Sandheden er, at man også får, når man giver
ÅRETS REKORD
12,5 millioner kr. og på dermed hjaelp til knap 10.000 familier er vidnesbyrd om dette Danmark. Her ser man, at omkvaed om sig-selv-noksamfundet samt påstande om stigende uvidenhed i middelklassen om de ubemidledes trange kår ikke er en sang, der har versefødder at stå på, når nationen først stemmer i med sin oprigtige røst.
Det interessante er faktisk, at der ved hver indsamling viser sig højtråbende ondt-i-røven-typer af den slags, debattråde på de sociale medier plages af. Vi taler om folk, der forsøger at erobre dagsordenen i indsamlingen ved at bruge en metode, der saedvanligvis er succesfuld, når det gaelder at angribe enhver ansats
venlighed og hjerterum. til
påpeger eksempelvis, at når en enlig mor ryger på et billede, bør hun først ophøre hermed, inden hendes børn foraeres en jul. Ellers belønner man misbrug. Tidens moral påbyder som bekendt, at kun det sunde, regelret levende menneske har en ubesudlet sjael, som samfundet bør
med dårlige vaner skal virke for. Folk man ikke spilde penge på, medmindre det er for at omvende dem eller genopdrage dem.
Med andre ord: Kun forfrosne små piger med højst en håndfuld svovlstikker (men uden tobak!) bør tildeles julehjaelp og varme.
Det kan også vaere – og er ofte – folk, der anråber juleindsamlingen
at yde hjaelp til muslimske familier. for Hvilket angivelig gør julehjaelpsindsamlingen til landsforraedernes store godhedsparade. For hvordan kan man overhovedet få sig selv til at foraere sin kristne arv bort til religiøse ransmaend, der nok godt kan finde ud af at ombytte gavekortet til Faetter BR til
til Isis? rede penge, de så kan sende Er vi blevet bimlende sindssyge her på Ekstra Bladet?
Naestekaerlighed er kun for kristne (hvilket unaegtelig udvander begrebets oprindelige betydning en anelse).
Men opråbene drukner i klangen fra alle de uforbeholdne givere. Danskerne giver gerne. 80.000 danskere har de seneste tre uger anerkendt, at landet
faellesskabet er større end og dem selv. Sandheden er, at man også får, når man giver.
’det andet Danmark’. Dette bedre, større, godhjertede Danmark er ikke delt. Her er ikke rigtige og forkerte danskere. Her er ikke dem og os. Her er kun et vi. Julen må gerne vare til påske.