Hvorfor klør det?

Kløen kan gå os på nerverne. Den irriterende følelse vaekker en ustyrlig trang til at kradse neglene ihaerdigt mod gerningsstedet på huden, hvor en myg eller en slem solskoldning har forulempet os. Men selv om kløen kan drive os til vanvid, så er der mening med galskaben. Den er nemlig til for at advare os mod skadelige elementer, så vi kan undvige dem. Nogle gange kan følelsen dog blive så ulidelig, at det kan gøre mere skade end gavn, når vi klør huden synder og sammen og dermed danner sår og øger risikoen for en infektion. Huden er spaekket med forskellige typer nerveceller, så vi f.eks. kan maerke berøring, smerte, kulde og varme. Nogle nerveceller er udstyret med specielle receptorer til at sanse elementer, der irriterer huden. Det er, når disse receptorer stimuleres, at vi maerker kløen. Ofte stimuleres de af stoffer involveret i immunforsvaret eller smertesignalering. Smertestillende opiater og immunforsvarets histaminer er eksempler på stoffer, der taender for kløen. Et myggestik klør, fordi immunforsvaret danner histaminer som svar på angrebet. Histaminerne stimulerer receptorerne på nervecellerne, der sender signaler til hjernen, som straks giver os besked på at klø. Når vi klør, stimulerer vi andre omkringliggende nerveceller, som påvirkes af berøring og smerte, og det giver en midlertidig lettelse fra kløen.