SE VORES LØNSEDLER
STATSANSATTE: Vi er ikke forkaelede
Kravene er udvekslet, spinmaskineriet er sat på skinner, og i dag mødes topfolk fra fagforbundene med innovationsminister Sophie Løhde (V) til det såkaldte saettemøde, hvor køreplanen fastlaegges.
Dermed er parterne snart klar til de forhandlinger, der afgør fremtiden for de 180.000 ansatte, der bliver omfattet af overenskomstforhandlingerne, der traeder i kraft 1. april. 2018.
Debatten igang
Men allerede nu er debatten om overenskomstforhandlingerne i gang. Sophie Løhde har vaeret ude og tale for, at flere offentligt ansatte skal forhandle mere med deres arbejdsgiver, og at mindre skal forhandles centralt.
Desuden er ministeren blevet skudt i skoene, at hun mener, at offentligt ansatte har for stor en løn. På Facebook har hun dog skrevet, at hun aldrig har sagt, at der er lønfest i det offentlige.
’Hvis man vil vinde en popularitetskonkurrence, skal man nok ikke saette sig til at forhandle overenskomst for statens medarbejdere på arbejdsgiversiden – specielt ikke, hvis man er en borgerlig politiker. Det er jeg fuldt ud bevidst om. Men det er aerlig talt useriøst, at jeg bliver lagt ting i munden, jeg ikke har sagt. Jeg har f.eks. aldrig sagt, at der har vaeret ’lønfest’ i det offentlige. Jeg har heller ikke sagt, at de mange dygtige medarbejdere, der er ansat rundt om i vores daginstitutioner, på vores plejehjem, sygehuse og andre steder i det offentlige, får for meget i løn.’
Viser lønsedler
Modsvaret er, at flere offentligt ansatte er begyndt at dele deres lønsedler offentligt på eksempelvis Facebook. Budskabet er, at de ikke er forkaelede, og mener, at de er deres løn vaerd og mere til.
Som René Birk Danielsson skriver:
’Folk må selvfølgelig vurdere hvad en god løn er, men jeg får cirka 24.500 i standardløn. Jeg er p.t. ansat som naestkommanderende (oversergent) i en deling, hvor jeg blandt andet faciliterer uddannelsen for cirka 25 mand, og administrerer materiel for et mindre ikke ligegyldigt millionbeløb, skriver René Birk Danielsson.’