Naser Khader vil også have asyl-stop
Står det til den konservative udlaendingeordfører, Naser Khader, så gennemføres DFkravet om et asyl-stop.
Khader slår fast, at han ikke selv har deltaget i de hidtidige udlaendingeforhandlinger – dermed ved han ikke, hvad den konservative parti-top har sagt til DF.
Men han forklarer gerne, hvad partiets politik er på området:
– Vores officielle politik, som både Søren Pape og jeg har vaeret ude med, er, at vi skal have stoppet for spontane asylansøgere. Til gengaeld skal vi tage imod kvoteflygtninge, så ved man, at det virkelig er folk, der har behov. Man henter hele familier, så der ikke er behov for familiesammenføringer bagefter. I dag kommer kun dem, der har pengene og forbindelserne.
– Så DF kan regne med jeres opbakning fra under de kommende forhandlinger til et asylstop?
– Jeg kan ikke kloge mig på forhandlingerne, for jeg er ikke med til dem. Men jeg kan referere vores officielle politik og det, vi arbejder i retning af.
– Jeg mener faktisk, at man politisk skal stoppe for de flygtninge, der kommer selv, og så lade os hente folk fra flygtningelejrene ind, som man gør i Australien. Det vil vaere det mest fair for flygtningene, og det vil vaere mest fair for Danmark, siger Naser Khader.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Liberal Alliance til angrebet fra Martin Henriksen. Vi skal tage imod kvoteflygtninge, mener Khader.