DET STORE PLEJEHJEMS-LOTTERI DIN ADRESSE GIV Har købt privat plejer til sin mor
. VARME HAENDER: Der er store forskelle i behandlingen af de svageste aeldre, og for mange er det postnummeret, der afgør, hvem der traekker nitten
Selv om danske politikere i årevis har talt om vaerdighed og respekt for de svageste aeldre, er der fortsat langt mellem skåltalerne og virkeligheden for de svaert demente aeldre, som i dag bor på landets plejehjem.
For mens de aeldre er blevet markant dårligere og mere plejekraevende end før, er det snarere deres postnummer end deres behov, som afgør behandlingen.
– Vi er nået ned på noget i dag, som både er umenneskeligt og uansvarligt, siger Nis Peter Nissen, der er direktør for Alzheimerforeningen.
– Det skal selvfølgelig ikke skal vaere postnummeret, der afgør, hvilken behandling man får.
– Men sådan er det blevet på plejehjems-området, hvor det både er kommunen, men også de enkelte plejehjem, der kan gøre hele forskellen på, om man vinder i lotteriet eller traekker en nitte.
En ansat til 42 aeldre
En aktuel undersøgelse af normeringerne på danske plejecentre afslører således, at der på for eksempel en nattevagt kan vaere alt fra seks til 42 beboere pr. medarbejder.
Jeg er ikke enig i praemissen om, at antallet af haender er afgørende for kvaliteten i plejen
– Det siger sig selv, at så bliver det svaert at udføre en pleje med meget stor vaerdighed, hvis du kun er en medarbejder i nattevagt til 42 beboere, hvor en del er ramt af demens eller andre sygdomme, vurderer Karen Staehr, der er formand for social- og sundhedssektoren i fagforbundet FOA.
Et tjek af økonomien i landets 98 kommuner afslører også, at bevillingerne til aeldreområdet de seneste år slet ikke er fulgt med udviklingen, hvor antallet af behandlingskraevende aeldre hele tiden vokser.
Således bruger kommunerne i gennemsnit 11.000 kroner mindre pr. aeldre borger end for ti år siden.
Og der er stor forskel på udgifterne i 2017, hvor Gribskov Kommune bruger mindst, nemlig 21.997 kroner pr. borger over 65 år.
I København bruger man mest med 52.632 kroner pr. aeldre medborger.
– Siden kommunesammenlaegningen overtog kommunerne mange opgaver fra hospitalerne, hvor indlaeggelsestiden er gået betydeligt ned.
– De aeldre kommer derfor hjem tidligere, forklarer Anna Wilroth, der er konsulent i AEldre Sagen og de seneste år har fulgt plejehjemsområdet taet.
– Personalesammensaetningen er ikke fulgt med den udvikling. Der er ikke kommet flere varme haender til de mange nye opgaver.
Ikke afgørende
Hos Kommunernes Landsforening kan man ikke genkende billedet af, at der er så store forskelle på aeldreplejen i Danmark, at det udgør et problem. Hellere ikke selv om normeringen svinger voldsomt fra kommune til kommune.
– Jeg er ikke enig i praemissen om, at antallet af haender er afgørende for kvaliteten i plejen, siger Karen Marie Myrndorff, der er chefkonsulent for aeldreområdet i Kommunernes Landsforening.
– Det er i højere grad medarbejdernes kompetencerne og ledelsen, der har betydning for kvaliteten af plejen.
Vi er nået ned på noget i dag, som både er umenneskeligt og uansvarligt
Laes også lederen på bagsiden
AEldre Sagen og fagforbundet FOA står sammen med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfaerd bag undersøgelsen af normeringen på danske plejecentre.
Der findes i dag ingen officielle tal for den praecise normering på landets flere end 1000 plejecentre. Undersøgelsen er derfor gennemført som en rundspørge, der giver et kvalificeret bud på, hvor stor forskellen er de enkelte kommuner imellem.
Den største forskel findes på nattevagterne på hverdage, hvor en ansat – afhaengigt af postnummeret – skal tage sig af alt fra seks til 42 beboere.
På dagvagter i hverdagene går normeringen fra 1,1 til 5,3 beboere pr. ansat. Og på aftenvagter i hverdagene fra 2,2 til 11,5 beboere.
Du kan finde hele undersøgelsen på www.kortlink.dk/sezy