Mere guld til boligejerne
Boligejerne kan se frem til et endnu et gyldent år med stigende frivaerdier. Alene i år er et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter steget fra 1.774.000 kr. til 1.835.000 kr. En gennemsnitlig husejer har dermed fået lagt 61.000 kr. til sin frivaerdi.
Og de gyldne tider ser ud til at fortsaette. Et bredt udvalg af økonomer spår, at husene i 2018 vil stige med mellem 2,5 og fire procent.
– Vi forventer, at huspriserne vil stige cirka tre procent i 2018. Det er lidt mindre end i dag, men stadig en flot fremgang, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
Samme melding kommer fra Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
– Prisstigningerne har bredt sig fra København, og både priser, liggetider og antal handler er i bedring i alle landsdele. Vi forventer, at de generelle boligpriser vil stige med tre-fire procent i 2018.
Afdaempet stigning
Har du en ejerlejlighed, ser 2018 endnu bedre ud – dog langtfra lige så godt som det forgangne år.
Her steg den gennemsnitlige lejlighed på 80 kvadratmeter med 188.000 kr. til 2.136.000 kr. eller ca. 15.700 skattefri kroner om måneden.
– Vi mener, at priserne nu er kommet så højt op, at der er risiko for prisfald i de kommende år, siger Lise Nytoft Bergmann.
Hun peger på udsigten til stigende renter, stigende boligskatter fra 2021 og strammere regulering som udløsende faktorer.
Også Nykredit forventer en afdaempet stigning på cirka frem procent.
– Priser, som vokser så markant og betydelig mere end andre realøkonomiske faktorer, kan ikke vare ved, siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit.