Vift med en Prince
– Efter en af kampene ved VM 1986 havde vi studie bagefter. Man fik tildelt et kvarters studietid, og så var det om at vaere der. Vi fik en tidlig tid, så hvis nogen skulle nå op, så skulle det gå hurtigt. Jeg sendte vores teamleder i omklaedningsrummet og gav ham en pakke Princecigaretter med, og så sagde jeg ’prøv at få øjenkontakt med Preben Elkjaer, og vift med den her’. Det gjorde han, og jeg fik et interview med Preben inden for vores sendetid. Det kan Preben også selv huske – gudskelov, griner Gehrs.
18-holdet ligner 86-holdet
– 2018-holdet begynder at ligne 1980’er-holdet. Der er igen mange der er stamspillere i topklubber i Europa, og så er vi ved at have nogenlunde samme typer. Jeg ser en lighed mellem Kvist og Jens Jørn Bertelsen, for dengang var han en type, der ’erobrede bolden og spillede den hen til en fodboldspiller’, som de sagde på holdet. Der er også ligheder mellem Bjelland og Ivan Nielsen, og så begynder Christian Eriksen at naerme sig Laudrup.
Prøv at få øjenkontakt med Preben Elkjaer, og vift med den her
Vi mangler en Elkjaer. Dolberg kan måske udvikle sig, men han mangler Elkjaers galskab. Det har Bendtner mere af, men han har ikke samme hurtighed som Preben, siger Gehrs.
Kunne ikke få luft
– Jeg spillede selv firmafodbold på det tidspunkt og var i rimelig god traening, men da jeg en dag i Mexico ville spille med nogle unger i en park, så måtte jeg stoppe efter fem minutter, fordi jeg ikke kunne få luft. Spillerne virkede ikke til at have problemer med vejrtraekningen i den tynde luft, så måske var de hjulpet af iltmaskerne fra traeningen. Ud over firmafodbold nåede jeg at spille seriefodbold på Bornholm og var som gymnasieelev på skolelandsholdet som midtbanespiller uden at komme i kamp, siger Gehrs.