Åbenheden er afgørende
Harvey Weinsteins gramserier – og det, der var vaerre – har givet ny luft til ligestillingsdiskussionen.
overståede år var #metoo-bevaegelsen noget af det mest opsigtsvaekkende og afgørende, der skete. Pludselig så meget magtfulde maend sig selv haengt ud i offentligheden for gerninger, som de aldrig havde regnet med, at nogen skulle høre om.
De var jo netop så betydningsfulde, at ingen kvinder turde fortaelle om, hvad de havde vaeret ude for. Og når de forgreb sig på kvinder, som de vidste var afhaengige af, hvad de mente om dem – og altså med andre ord kunne ødelaegge deres mulige karriere – så var de sikre på, at de kunne fortsaette med deres overgreb.
vidste de fleste vist godt, at den slags fandt sted, men lukkede øjnene og håbede, at det nok var vaerst i filmbranchen i USA. Vaerst, måske, men ikke enestående.
#metookampagnen var, at vore øjne blev åbnet, og den ene kvinde efter den anden dukkede op, for de havde også vaeret ude for noget, som de nu kunne og ville fortaelle om. Pludselig viste det nogle af de grimme sider af det mandsdominerede samfund, som vi alle er en del af – også selv om flere og flere kvinder vinder frem på afgørende poster.
Spiller det nogen rolle med alle disse vidnesbyrd? Er det ikke bare en ny mediekampagne, hvor alt er ved det gamle, når den nu rinder ud?
Det tror jeg ikke. Jeg ser det som en afgørende omvaeltning og betydningsfuldt i forhold til den fortsatte og nye ligestillingsdiskussion.
jeg instruktøren Susanne Bier fortaelle, at #metoo havde betydet, at hun i langt højere grad sagde fra, også når der ikke var tale om sexchikane, men bare almindelig nedvurdering af kvinder og hende selv. Hun vil fremover reagere helt anderledes aggressivt på den måde, nogle maend taler til kvinder på, og den indforståethed, de har med andre maend for at sikre de maskuline privilegier. Det skulle vaere slut, og hun var sikker på, at andre havde det på samme måde. Det er jeg også.
der er afgørende, modet til at sige det, der ikke bør siges, og gøre det højt! At afdaekke diskriminerende adfaerd fra maend mod kvinder. I mine erindringer del to, ’Valgt’, gør jeg selv meget ud af at fortaelle, hvordan kvindelige politikere – mig selv inklusive – blev behandlet anderledes end politiske maend. Og det er ikke så mange år siden, men før #metoo, at politikeren Christine Antorini helt åbent måtte vende sig og sige til forskningsminister Helge Sander, at han ikke skulle klappe hende i røven.
Det er åbenheden, der er afgørende, modet til at sige det, der ikke bør siges
#metoo-kampagnen for afgørende at have bidraget til et mere åbent samfund og til at nedbryde afgørende skranker for de unge kvinder, der er i gang med at kaempe sig frem.
Godt nytår og god fair kamp.