Sociolog: Børnene skal tvangsfjernes tidligere
Problemerne i de udsatte boligområder med socialt belastede unge, der ender i kriminalitet, kan forhindres, hvis man sørger for anbringelser eller tvangsfjernelser langt tidligere, end man hidtil har gjort.
– Al forskning viser, at jo før man får anbragt et socialt belastet barn, desto bedre. Det er slået fast både nationalt og internationalt, forklarer Inge Bryderup, professor i sociologi ved Aalborg Universitet.
Selv om det kan virke voldsomt at fjerne et barn fra familien, viser forskningen, at det er det bedste for barnet.
– Igennem min forskning har jeg interviewet et par tusind børn og unge mennesker, der enten er i anbringelse eller har vaeret anbragt, og de siger samstemmende, at det har hjulpet, og de siger desuden, at de skulle have vaeret anbragt meget tidligere, fortaeller Inge Bryderup.
Det er alt for sent
Unge drenge i aldersgruppen 14-17 år med en ikkevestlig baggrund har saerlig stor risiko for at blive anbragt uden for hjemmet. Anbringelsen sker oftest i de tidlige teenageår, men dér kan det allerede vaere for sent.
– Hvis man skal forhindre, at de ender i kriminalitet, bør man gribe ind inden 1213-års-alderen, hvor de fleste anbringes nu, siger professoren.
– Børn med ikke-vestlig baggrund anbringes tidligt i deres opvaekst i langt mindre grad end etnisk danske børn. Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor kommunerne vaelger at anbringe dem relativt sent, men det er sådan, det er.
Reglerne er gode nok
Lokalpolitikere har tidligere efterspurgt flere vaerktøjer fra børne- og socialminister Mai Mercado (K) for at få mulighed for at tvangsfjerne mindre brødre til bandemedlemmer. Ministeren har afvist anmodningerne med den begrundelse, at det eksisterende regelsaet er tilstraekkeligt – og professoren fra Aalborg er helt på bølgelaengde med hende.
– Kommunerne har helt klart de vaerktøjer, de skal bruge til både almindelige anbringelser og tvangsfjernelser. Det er der ingen tvivl om. Tvangsfjernelser er ikke noget, man bare lige gør – der skal vaere en alvorlig bekymring for barnets udvikling og opvaeksts betingelser, siger Inge Bryderup.
– Der skal laves en grundig undersøgelse af barnets trivsel, før man kan lave en tvangsfjernelse – og det at storebroderen er bandemedlem, er på ingen måde tilstraekkeligt, hvis man følger lovgivningen.
– Der er masser af danske familier, hvor der er en kriminel storebror, men der ville man jo aldrig drømme om at tvangsfjerne lillebroderen, hvis ikke også der var andre forhold, der spillede ind, konstaterer hun.