DET SIDSTE TABU

Dronningen ønskede os godt nytår med et ’Gud bevare Danmark’. Og 2017 har markeret 500-års jubilaeet for reformationen i Danmark, men alligevel må vi sande, at kristne grundholdninger er tabubelagte og ilde sete i såvel det offentlige rum som det politiske system, hvor de naermest regnes for ikke-stuerene.

Et frisk eksempel er bens paen det for Kristen demokraternes comeback ved kommunalvalget for nylig i Ringkøbing-Skjern, hvor en borgmesterpost gik fløjten af frygt for rygterne om, at

KD ville boykotte homovielser, samt interne intriger, som fik Socialdemokratiet til at vende på en tallerken i sidste øjeblik.

I vores sekulariserede verden, hvor sex ikke laengere er tabu, er det nu troen, der er sat i skammekrogen

og udgør et emne, som man ikke tør diskutere. Det er en skam.

Selv om Luther-jubilaeet er slut, bør vi fortsaette trosdebatten.

I det katolske Rom i 1500tallet var troen en streng lovreligion forbeholdt de hellige og eliten. Dette gjorde Martin Luther oprør mod og fik troen til at blomstre uden for kirken blandt folket ved at få det nye testamente oversat fra latin til tysk og senere alle andre europaeiske nationalsprog.

Det var en sej og farlig kamp, som blev grundstenen til den lutheranske folkekirke,

som vi kender i dag. Luther var, som Jesus, en rebel, der kaempede mod de skriftkloges strenge lovreligion.

I et moderne, multietnisk samfund er debat om tro og vaerdier vigtigere end nogen sinde. Vi må spørge: Hvad er vigtigst for os?

Ellers risikerer vi at blive tromlet ned af udefrakommende, kvindeundertrykkende, muslimske ekstremister.

I et moderne, multietnisk samfund er debat om tro og vaerdier vigtigere end nogen sinde

FOTO: /RITZAU/FINN FRANDSEN Vanen tro sluttede dronningen sin nytårstale med ordene ’Gud bevare Danmark’, og det glaeder Else Skovløber, der ønsker en mere åben debat om religion.