Løkke gav DF en iskold skulder

Grøfterne mellem regeringen og dens støtteparti er mindst lige så dybe, som da Folketinget dampede på juleferie

PÅ OVERFLADEN LØD statsminister Lars Løkkes Rasmussens (V)nytårstale som en rigtig strammer-tale. Udlaendinge fyldte en overraskende stor del: Flygtningepolitik, integration, ghettoer og parallelsamfund var et hovedtema. Nu skal der virkelig ske noget. En åben invitation til Dansk Folkeparti. Men det var ren kosmetik. For gik man dybere ned i talen, var den naermest det modsatte: En iskold skulder til DF. På alle de centrale punkter, hvor Dansk Folkeparti har forlangt betydelige stramninger for at gå ind i projektet med skattelettelser, var statsministeren enten i lodret konflikt med DF, undvigende eller helt uskarp.

FØR JUL ERKLAEREDE Lars Løkke sig ellers enig med Dansk Folkeparti i, at der er behov for et ’paradigmeskifte’ i dansk udlaendinge- og integrationspolitik. Tilsvarende ord brugte Inger Støjberg (V).

Regeringen havde simpelt hen i retorikken accepteret DF’s krav om store omlaegninger af flygtninge-politikken. Men ved forhandlingsbordet flyttede tingene sig så langsomt, at det hele var ved at ende i et valg. Så kapitulerede LA, regeringen overlevede, og nu skal forhandlingerne så genstartes. Men statsministerens nytårstale gav ikke megen håb om en hurtig løsning.

SELVE BEGREBET ’paradigmeskifte’ indebaerer en langt større aendring af udlaendingepolitikken, end regeringen og internationale konventioner tillader. Men Løkke brugte ordet, og nu fanger bordet.

I stedet for at skaffe uddannelse, arbejde, skole og boliger til flygtningene med henblik på at få dem indsluset i det danske samfund kraever DF, at en stor del af dem – ikke kun dem fra Syrien – alene skal gives et midlertidigt ophold og beskyttelse i Danmark, men derefter sendes hjem. De skal ikke integreres.

I NYTÅRSTALEN OPTRÅDTE ’paradigmeskiftet’ overhovedet ikke. Løkke talte nok om, at de mange syriske krigsflygtninge skal vende hjem til Syrien, så snart forholdene tillader det, men sagde ikke noget praecist. Sandsynligheden for, at det store flertal af syrerne i løbet af de kommende par år starter en integrationsproces med blandt andet familiesammenføringer, har fået DF til at slå hårdt bak.

Løkkes model er derimod, at de pågaeldende syrere skal ’arbejde og uddanne sig, mens de er i Danmark. Med det klare mål, at de skal hjem igen’.

STATSMINISTEREN SAGDE ikke et ord om udvisning af kriminelle udlaendinge eller hjemsendelse af afviste asylsøgere.

Så selv om han smykkede sig med de aktuelt lave indrejsetal for asylsøgere og viljen til at gå hårdt mod parallelsamfund og ghettoer, var der ikke meget konkret at hente i hans tale. Meget har under skiftende regeringer vaeret prøvet igennem 20 år uden tilstraekkelig effekt. Regeringen vil i det nye år gøre indsatsen mod de mange indvandrer-ghettoer til et hovedtema. Løkke vil nu gøre op med ’årtiers fejlslagen politik’ og afvikle ghettoerne helt.

PROBLEMET MED HANS groft skitserede plan er, at alle instrumenterne allerede i dag findes i vaerktøjskassen, Man har via lovgivning mulighed for nedrivning og spredning af beboere, og reglerne er blevet brugt.

Det har bare ikke skabt en effektiv løsning på ghetto-problemerne og de stadigt mere lukkede og belastede parallelsamfund. Løkke fortalte i aftes, at han naermest blev endnu mere deprimeret, hver gang han besøgte Vollsmose.

Han vil have børnene i daginstitutioner, og han vil placere et ansvar hos foraeldrene for børn og unge. Alt sammen sød musik i DF’s ører, men foreløbig mest røde roser bundet op med ingenting. Et ministerudvalg skal senere på året komme med udspil, og så starter de politiske forhandlinger, men udsigten til den store reform er vaklende.

HELLER IKKE på velfaerdsog skatteområdet var statsministeren specielt konkret, ud over at han understregede, at med den staerke økonomiske vaekst og de mange reformer (som han for resten selv har ’aeren’ for med aendringer af dagpenge, efterløn og kontanthjaelp) er der blevet skabt økonomisk basis for at lempe skatten. Løkke anviste dog ingen vej til, hvordan han vil skaffe flertal for dét projekt.

SAMLET SET VAR statsministerens nytårstale klar i de politiske hovedbudskaber: Løkke ved, hvad han vil, men ikke hvordan han vil komme derhen. Regeringen vil satse på en fortsat staerk økonomi med fuld beskaeftigelse og udbygning af forskellige velfaerdsområder.

Skatten skal ned, så det kan betale sig for de laveste indkomster at arbejde. Og endelig er der en stor klump på udlaendingeog ghetto-området. Tre hovedemner, der kunne lyde som grundlaget for en valgkamp, når tiden er inde.

OG HVOR EFTERLADER det så regeringen? Forhandlingerne om skat og udlaendinge starter i uge to, og Løkke har med sin nytårstale ikke opført nogen nye landingsbaner, der gør udsigten til en større aftale mere sandsynlig.

Tvaertimod har han isaer på integrationsområdet sat yderligere spotlight på den dybe kløft, der er mellem regeringens integrationspolitik og DF’s bastante krav om et ’paradigmeskifte’, hvor der ikke stiles mod indslusning i det danske samfund, men mod forberedelse til hjemsendelse uden integration.

Grøfterne mellem VLAK-regeringen og dens støtteparti er mindst lige så dybe, som da Folketinget dampede på juleferie.