Ekstra Bladet

Ekspert: Sociale medier kan antaende bandevold

-

Bandemedle­mmers brug af emojis og hashtags er ikke et nyt faenomen, og i USA har begrebet ’cyber-banging’ laenge vaeret et kendt faenomen.

Chicagos 762 drab i 2016 var det højeste antal i naesten to årtier, og noget tyder på, at de sociale medier øger bandevolde­n blandt byens unge. I flere tilfaelde kaeder Chicagos politi bandeskyde­rier direkte sammen med forudgåend­e aktivitete­r på de sociale medier.

Desmond Patton er assistent professor ved Columbia University og samarbejde­r med et hold computersp­ecialister og unge fra Chicago om at forstå sammenhaen­gen mellem de unge bandemedle­mmers brug af sociale medier og byens høje voldsrate.

Målet er at udvikle et vaerktøj, som kan spotte det indhold på sociale medier, der leder til bandevold i den virkelige verden.

Selv om bandemedle­mmerne i Chicago også er på Instagram og Facebook, har Desmond Patton koncentrer­et sig om Twitter, der er mere udbredt i USA end her.

’Cyberbangi­ng er brugen af sociale medier – for eksempel tekst, emojis, hashtags – til at kommuniker­e trusler, fornaermel­ser og prale med kriminelle aktivitete­r for at skabe frygt for potentiel vold offline’, skriver Desmond Patton i en mail til Ekstra Bladet.

Pistol-emoji

I sin forskning undersøger han blandt andet, hvordan de unge bruger forskellig­e hashtags, slang, grammatik og koder, og hvordan nogle af dem kan kaedes direkte sammen med bandevold. En åbenlys indikator er pistolemoj­ien, men også mere kryptiske ting som for eksempel at slutte ord med et stort k – en forkortels­e for ’killer’.

’Banderelat­erede personer bruger sociale medier som så mange andre. De udtrykker kaerlighed og glaede, men også vrede og smerte og kommer til tider også med trusler. Bandemedle­mmers traumer, stress og adgang til våben gør det mere risikabelt.’

Hvis Danmark skal tage ved laere af USA’s erfaringer med cyberbangi­ng, skal man – ifølge Desmond Patton – først og fremmest vaere klar over, at det er en komplicere­t opgave at analysere data fra sociale medier.

’Dansk politi og gadearbejd­ere skal samarbejde med personer fra lokalsamfu­ndet og miljøet for at sikre sig, at de har den rette fortolknin­g og mening med et opslag på sociale medier’, skriver han i sit svar.

Han understreg­er også, at man skal vaere opmaerksom på ikke at have forudindta­gede holdninger til etniske minoritete­r, når man analyserer indholdet på sociale medier.

Gnist taender vold

Arbejdet kraever dataloger, sociologer og socialarbe­jdere, men det forebyggen­de arbejde kan vaere en god investerin­g.

’Sociale medier kan vaere gnisten, der saetter volden i gang eller forstaerke­r den i den virkelige verden’, skriver Desmond Patton.

 ?? PRIVATFOTO PRIVATFOTO PRIVATFOTO ?? Automatvåb­en, håndgranat­er og bandeunifo­rmer vises frem på de sociale medier. Mange af våbnene er af samme type som dem, der bruges under bandeopgør­ene. AEgtheden er dog ikke altid til at fastslå. Tal fra 2017 viser, at over 60 procent af landets...
PRIVATFOTO PRIVATFOTO PRIVATFOTO Automatvåb­en, håndgranat­er og bandeunifo­rmer vises frem på de sociale medier. Mange af våbnene er af samme type som dem, der bruges under bandeopgør­ene. AEgtheden er dog ikke altid til at fastslå. Tal fra 2017 viser, at over 60 procent af landets...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark