Ekspert: Sociale medier kan antaende bandevold
Bandemedlemmers brug af emojis og hashtags er ikke et nyt faenomen, og i USA har begrebet ’cyber-banging’ laenge vaeret et kendt faenomen.
Chicagos 762 drab i 2016 var det højeste antal i naesten to årtier, og noget tyder på, at de sociale medier øger bandevolden blandt byens unge. I flere tilfaelde kaeder Chicagos politi bandeskyderier direkte sammen med forudgående aktiviteter på de sociale medier.
Desmond Patton er assistent professor ved Columbia University og samarbejder med et hold computerspecialister og unge fra Chicago om at forstå sammenhaengen mellem de unge bandemedlemmers brug af sociale medier og byens høje voldsrate.
Målet er at udvikle et vaerktøj, som kan spotte det indhold på sociale medier, der leder til bandevold i den virkelige verden.
Selv om bandemedlemmerne i Chicago også er på Instagram og Facebook, har Desmond Patton koncentreret sig om Twitter, der er mere udbredt i USA end her.
’Cyberbanging er brugen af sociale medier – for eksempel tekst, emojis, hashtags – til at kommunikere trusler, fornaermelser og prale med kriminelle aktiviteter for at skabe frygt for potentiel vold offline’, skriver Desmond Patton i en mail til Ekstra Bladet.
Pistol-emoji
I sin forskning undersøger han blandt andet, hvordan de unge bruger forskellige hashtags, slang, grammatik og koder, og hvordan nogle af dem kan kaedes direkte sammen med bandevold. En åbenlys indikator er pistolemojien, men også mere kryptiske ting som for eksempel at slutte ord med et stort k – en forkortelse for ’killer’.
’Banderelaterede personer bruger sociale medier som så mange andre. De udtrykker kaerlighed og glaede, men også vrede og smerte og kommer til tider også med trusler. Bandemedlemmers traumer, stress og adgang til våben gør det mere risikabelt.’
Hvis Danmark skal tage ved laere af USA’s erfaringer med cyberbanging, skal man – ifølge Desmond Patton – først og fremmest vaere klar over, at det er en kompliceret opgave at analysere data fra sociale medier.
’Dansk politi og gadearbejdere skal samarbejde med personer fra lokalsamfundet og miljøet for at sikre sig, at de har den rette fortolkning og mening med et opslag på sociale medier’, skriver han i sit svar.
Han understreger også, at man skal vaere opmaerksom på ikke at have forudindtagede holdninger til etniske minoriteter, når man analyserer indholdet på sociale medier.
Gnist taender vold
Arbejdet kraever dataloger, sociologer og socialarbejdere, men det forebyggende arbejde kan vaere en god investering.
’Sociale medier kan vaere gnisten, der saetter volden i gang eller forstaerker den i den virkelige verden’, skriver Desmond Patton.