Undervisningsministeren: Der må ikke skabes kulturelle ghettoer

Tilbage i 2006 var der kun tre skoler, hvor størstedelen af eleverne var indvandrere.

– Det er ikke fordi vi synes historien brillerer med strålende eksempler på, hvor vellykket det er (at et flertal er indvandrere, red.), så det er vi bekymret for. Vi vil meget gerne fordele eleverne, som er udfordret på deres baggrund og faglige forudsaetninger, når de starter i gymnasiet, siger Birgitte Vedersø. Både Danske Gymnasier og DF kraever handling fra undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Ministeren glaeder sig over, at flere med indvandrer-baggrund begynder i gymnasiet, men ser også flere udfordringer.

– Udfordringen er det faglige gab mellem børn og unge med ikke-vestlig baggrund og alle andre, og det er et stort problem.

– Hvis de unge mennesker opfører sig, som alle andre gør, så er det ikke et problem. Det er kun, hvis man skaber kulturelle ghettoer, at der opstår et problem, siger Merete Riisager.

En raekke initiativer

Ministeren vil have skolerne til at fortaelle, hvad de ser som problemet, for hun har allerede lavet en undersøgelse.

– Vi bliver nødt til at tale om problemerne for at kunne løse dem. Derfor har jeg lavet en undersøgelse om demokratisk kultur og socialkontrol på ungdomsuddannelserne. Den blev bare ikke saerlig godt modtaget af gymnasie-organisationerne, siger ministeren, der forventer, at regeringen kommer med en raekke initiativer, som skal afhjaelpe parallelsamfunds-problemerne. Vestlig- og ikke-vestlig oprindelse summer ikke til anden oprindelse end dansk, da nogle indvandrere og efterkommere har uoplyst oprindelse. Kilde: Saerkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af elevregisteret.