DEN ENARMEDE TYVEKNAEGT TOG
Gennem ti år stjal og løj Rene Hansen over for sine naermeste for at få råd til sin afhaengighed
Idag findes der alskens muligheder for at gamble online, uanset om man er til poker, roulette eller odds. Men selv om det har sat de gamle spillemaskiner kendt fra bodegaer og spillehaller under pres, er der stadig penge i maskinerne. Ifølge Spillemyndigheden omsaetter spillemaskinerne i Danmark for mere end fire millioner kroner på landsplan dagligt.
Én af dem, der ofte var med til at få maskinerne til at klirre med sine mønter, var 46-årige Rene Hansen fra Vejle.
En formiddag for seks uger siden spillede Rene Hansen i en af spillehallerne i Vejle, som han havde gjort så mange gange før. Med sig havde han 100 kroner, og da de, som det var sket så mange gange før, var gået tabt i automaten, fik han endegyldigt nok.
Straks pakkede han kufferten og bevaegede sig over Lillebaeltsbroen til Center for Ludomani i Odense og kom i behandling hos Center for Ludomani. Et uafbrudt kursus på 12 dage sammen med seks ligesindede ludomaner.
– Jeg havde vaeret på vej derover tre-fire gange tidligere, men det var blevet udskudt af forskellige årsager. Jeg var lige ved at sige, at jeg ikke skulle alligevel, men så fik jeg taget mig sammen, siger han, da Ekstra Bladet besøger ham i foraeldrenes hjem i Vejle.
Hurtigt maerkede han, at spillelysten
– Første dag svarede jeg, at på en skala fra et til ti var min spillelyst på ni. Om eftermiddagen var den nede på tre, og resten af tiden var den på nul. Sådan har det vaeret lige siden, siger Rene Hansen om de fire uger, der er gået, siden han kom hjem til Vejle. forsvandt.
IFØLGE CENTER FOR LUDOMANI
er folk, der modtager behandling for afhaengighed af spil, blevet yngre, siden man startede med at behandle lidelsen i 1990'erne.
Med et staerkt stigende udbud af spil på internettet er antallet af ludomaner, der kommer fra afhaengighed af spilleautomater, også faldet.
For Rene Hansen startede det hele ud på nettet med online-poker for ti år siden.
– På nettet er det så let, at man bare skal trykke o.k., og så bliver der trukket penge fra kontoen. Det endte med, at jeg havde brugt hele min løn, før jeg nåede at betale regningerne. Jeg lånte først penge af kaeresten, og så sad jeg og spillede dem op foran computeren om aftenen, før jeg lånte de samme penge af min mor og endte med at gå graedefaerdig i seng, da jeg havde tabt dem.
Renes davaerende kaereste fik hjulpet ham til behandling i Aarhus. Det hjalp ham til at holde op med at spille i et par år, før han en dag fandt vej til automaterne.
– Jeg gik rundt nede i byen og havde kontanter på mig. Så gik jeg ind og spillede. Jeg kan ikke huske det så godt, men jeg blev fanget af det, og jeg vandt nogle penge. Jeg var ligeglad med det hele. Det er det vaerste, for så er man ligeglad, uanset om man taber eller vinder.
Samtidig var Rene begyndt at tage nogle nye piller, der skulle behandle uro i benene. Pillerne Sifrol har den bivirkning, at de kan føre til ludomani.
Han kan stadig ikke saette en finger på, hvad der fangede ham ved at spille på maskinerne.
– Jeg ved det simpelt hen ikke. Det var nok, at jeg håbede på at vinde. Jeg taenkte hele tiden, at den var lige ved at vaere der, og at maskinen lød fyldt, så jeg var taet på at vinde. Men det er bare noget, de indstiller den til. Det er fup det hele. Man kan ikke tro, at der er nogle maskiner, man vinder lettere på end andre. Det er rent tilfaelde. Der er kun én vinder, og det er maskinerne.
Jeg har jo siddet og sagt ’kaeft, hvor er du dum’, hver gang jeg har puttet en 20’er i, men jeg gjorde det alligevel. Det er maerkeligt, for jeg følte ikke selv, at jeg var dum, men jeg vidste godt, at det ikke var så smart
SELV OM RENE BLEV
ved med at tabe først sine egne penge og siden andres penge, kunne han ikke lade vaere.
– Jeg spillede, indtil jeg ikke havde flere penge. Hvis jeg vandt nogle penge, brugte jeg dem bare, indtil jeg ikke havde flere. Jeg kunne bruge alt mellem en halv time og fem timer dernede, siger Rene, der dog også vandt penge en gang imellem.
– Nogle dage kunne jeg gå rundt til flere haller og vinde alle steder. Jeg tror, jeg fik tre eller fire jackpots på én dag, og så gik jeg derfra med 8000-9000. To dage senere kunne de vaere vaek.
– Jeg kunne også finde på at købe en iPad eller sådan noget for pengene, men når jeg så ville spille igen, så solgte jeg den billigere. Det er sjaeldent, man vinder noget.
Samtidig med, at han følte sig draget af maskinerne, overvejede han hele tiden, hvad det var, han havde gang i.
– Jeg har jo siddet og sagt ’kaeft, hvor er du dum’, hver gang jeg har puttet en 20’er i, men jeg gjorde det alligevel. Det er maerkeligt, for jeg følte ikke selv, at jeg var dum, men jeg vidste godt, at det ikke var så smart.