Vil tale ud
Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, gør nu politikere som Donald Trump følge og kaster sig ind i et frontalangreb på pressen og journalister.
Det sker i et opstillet og partibetalt interview med den tidligere DR-vaert Reimer Bo Christensen.
Interviewet er betalt af Socialdemokratiet og lagt på partiets Facebook- og Twitter-profiler. Her går den socialdemokratiske top-politiker direkte efter danske journalister, som han mener er blevet alt for konfrontatoriske og ikke giver ham det, han har brug for som politiker.
– Vi har vurderet i Socialdemokratiet, at vi mangler noget. Det, vi mangler, det er nogle gange at få lov til at fortaelle, hvad det er, vi står for ... Det, vi så har konstateret, er, at det kan vi på en lang raekke områder faktisk ikke få lov til, lyder påstanden fra Henrik Sass Larsen i interviewet med Reimer Bo.
Den tidligere DR-vaert gør sig undervejs i interviewet ikke mange anstrengelser for at gå kritisk til sin arbejdsgivers mange påstande. Undervejs i det ca. fem minutter lange interview angriber Henrik Sass Larsen naermest uimodsagt danske politiske journalister for deres konfrontatoriske stil, som ifølge Sass' påstand gør, at folk ikke benytter sig af medierne i lige så høj grad som tidligere:
– Men prøv at se på, hvordan det er gået med medierne. Der er en eller anden stor afstandtagen fra mange mennesker, at de ikke ser det, fordi al politisk journalistik bare er blevet enormt konfrontatorisk og enormt hidsigt det hele, lyder det opsigtvaekkende angreb på danske medier.
Sass vil tale ud
Henrik Sass har også løsninger med til de danske medier. De skal bare lade politikerne tale ud:
– Jeg vil gerne have mulighed for via en journalist og noget andet, der kan hjaelpe mig på vej, at forklare det for de forudsaetningsløse stakkels seere eller borgere, at bibringe dem en forståelse af, hvad det egentlig er, ham politikeren og Socialdemokratiet mener, lyder det fra Henrik Sass, hvis opskrift på politisk journalistik er, at medierne bør lade politikerne 'tale ud' og først derefter lave kritiske historier.
Henrik Sass Larsen kritiserer således danske redaktører for at sende deres journalister i byen for at konfrontere snarere end indhente egentlige svar på spørgsmål.
– Hvis jeg fik lov at tale ud, så ville han (journalisten, red.) helt sikkert få skaeldud af sin redaktør over, at han bare er mikrofonholder. Tvaertimod så skulle han hele tiden sørge for at afbryde mig og stresse mig og sørge for at få mig ned med nakken.
Angriber radioshow
Henrik Sass sender også en bredside af sted efter DRprogrammet ’Slotsholmen’, der kører på P1. Her er Henrik Sass blevet kritiseret af DR's politiske analytiker Jens Ringberg for ikke at ville stille op til interview i det ellers rolige og politisk nørdede radioformat, der giver politikere god tid til at tale ud.
Ifølge Henrik Sass handler det dog mest om, at det 'nogle gange ikke lige passer ind', og at selv om programmet kan vaere nok så fint, så er journalisterne det tilsyneladende slet ikke:
– Så kan de selvsamme dejlige journalister også producere ’Slotsholmen’. Det kan godt vaere, det foregår anderledes laekkert der. Men jeg kender dem jo alle sammen herinde fra.
–Og mange af os har ikke lyst til at deltage i dette show.
Ekstra Bladet forsøgte i går at få Henrik Sass til at stille op til et interview om interviewet om, at han ikke vil stille op til interviews. Han vendte imidlertid aldrig tilbage.
Al politisk journalistik er blevet enormt konfrontatorisk og enormt hidsigt