Ekstra Bladet

KOSMISK KAOS

-

Det er vel det, som dronningen ville kalde for en dumsmart bemaerknin­g

HVAD ER Alternativ­et egentlig et alternativ til? Forventnin­gen var vel, at Uffe Elbaeks kaospilote­r skulle vaere det friske pust i dansk politik. En gruppe af godhjerted­e idealister, som ikke ville lade sig fedte ind i politiske lokumsafta­ler og dobbeltmor­alske løsninger.

ALTERNATIV­ET har ikke fremmet nogen ny politisk kultur, som ellers var et af formålene med at stifte partiet. Snarere har vi oplevet en organisati­on, som vader fra den ene møgsag til den anden. Vi har set en partileder, Uffe Elbaek, som har det med at gå i ét med tapetet, når de dårlige sager skal forklares eller forsvares. Det er ynkeligt. DET ER så moderne at tale om åbenhed og gennemsigt­ighed, men hos Alternativ­et er det en by i Rusland. Senest har vi oplevet det i den såkaldte donations-sag. Her har Ekstra Bladet afsløret, at Alternativ­et har modtaget donationer på i alt 450.000 kroner fra skattely-landene Gibraltar og Luxembourg.

SELVFØLGEL­IG er det en kedelig affaere for det unge parti, men i stedet for at tage en åben debat har Uffe Elbaek og co. valgt helt at mørklaegge den. Det er kun med til øge interessen for, hvad der ellers gemmer sig af skeletter i Alternativ­ets skabe.

TIDLIGERE er vi blevet praesenter­et for sager om sexchikane og historier om ledende medarbejde­re, som ikke kan finde kammertone­n over for underordne­de eller partimedle­mmer. Der har vaeret tale om lummer snak.

PARTIET, som også har plads til mange øko-flippere, måtte forleden indkassere en raekke velfortjen­te, verbale dummeslag fra Danmarks Naturfredn­ingsforeni­ng. Pryglene faldt, da det blev afsløret, at Alternativ­ets valgplakat­er ved kommunalva­lget indeholdt det miljøfarli­ge plaststof pvc. Partiet lancerede plakaten som et selvlysend­e, grønt håb i en mørk tid. Det er vel det, som dronningen ville kalde for en dumsmart bemaerknin­g. Og så ville hun ikke have talt over sig.

SEJRE HAR Alternativ­et ikke mange af. Partiet vandt ganske vist en borgmester­post ved kommunalva­lget i København. Men kandidaten Niko Grünfeld gik behaendigt udenom post ensom besk a ef tig elsesog integratio­nsborgmest­er og valgte kultur-og fritidsbor­gmester-posten. Selvom han har kritiseret kommunens indsats over for ledige.

SVARET PÅ spørgsmåle­t i indledning­en er desvaerre ret enkelt. Alternativ­et er ikke noget alternativ. Partiet indeholder varmt luft og tom retorik. De kedelige sager mørklaegge­s, partileder­en går i flyverskju­l, og når muligheden for at få indflydels­e på et tungt område som beskaeftig­else og integratio­n byder sig, vaelger partiet i stedet at satse på trommedans og gadegøgl. Det er, for nu at citere partileder­en, helt crazy.

 ?? FOTO: JENS DRESLING/RITZAU SCANPIX ?? Kyllingen Uffe Elbaek forsvinder, hver gang Alternativ­et løber ind i en dårlig sag.
FOTO: JENS DRESLING/RITZAU SCANPIX Kyllingen Uffe Elbaek forsvinder, hver gang Alternativ­et løber ind i en dårlig sag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark