KEDSOMHEDENS HOTEL
Trist, tungt og kedeligt, internettet fungerer ikke, og hotellet ligger midt i det rene ingen ting – men ellers er alt perfekt
Ingen slaeber jo film med mere, men nettet på hotellet er så stinkende ringe, at vi ikke kan streame noget som helst
Fire uger sammen er lang tid, og kan man ikke få skabt private rum, som mange har brug for at traede ind og ud af, så kan der komme lidt problemer
SVETI MARTIN (Ekstra Bladet): Det er et relativt stort og flunkende flot hotel med et klientel af midaldrende kroater, der iført hvide badekåber tøfler rundt og nyder den sidste uge af en lang vinterferie i swimmingpools og termiske bade inden den veganske middag.
Til gengaeld ligger hotellet midt i det rene ingen ting!
Mens alle vist er enige om, at vaerelserne er fine, sengene i orden selv efter tometermand standard, og maden god, er der til gengaeld delte meninger om Terme Sveti Martin na Muris lyksaligheder, når det kommer til geografisk beliggenhed og indbygget underholdningsvaerdi.
– Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sige. Jeg synes sgu, det er lidt tungt, i forhold til hvor vi bor, hvor lidt der er at lave, hvor lidt der er at se – og hvor trist der egentlig er, siger Morten Olsen.
– Jeg føler godt nok, vi er blevet isoleret og ikke har ret meget andet at foretage os end at blive på hotellet og lave de ting sammen, man nu engang kan på et hotel. Det er sgu lidt … Jeg synes, den er lidt hård, i forhold til at vi skal vaere her 14 dage endnu. Det er lang tid, siger bagspilleren, der tilføjer:
– Vi kan jo ikke sidde ti timer i et spa-bad.
Et stort problem er også hotellets mildest talt haltende wi-fi:
– Ingen slaeber jo film med mere, men nettet på hotellet er så stinkende ringe, at vi ikke kan streame noget som helst. Vi er lidt pressede, og de fleste er helt holdt op med at prøve, siger Morten Olsen, der må prise sig lykkelig for den EU-aftale, der holder prisen for brugt data på hans smartphone nede på et acceptabelt niveau.
– Når jeg har brugt min ration, må jeg købe noget mere – men det bliver kedeligt, det her, siger Morten Olsen.
– Jeg glaeder mig til, at turneringen starter, så jeg får noget at fokusere på og tankerne lidt vaek. Men lige nu føler jeg godt nok, vi bare er sendt ud på bøhlandet.
Niklas Landin ser knap så sort på situationen:
– Jeg er fint tilfreds. Det eneste er, at der sker jo ikke vanvittig meget her, så vi opholder os utrolig meget på vores hotel og vaerelserne. – Hvad kan man lave?
– Gå sig en lang, lang tur. Der er natur, men bortset fra det er der ikke skidemeget at lave. Men indtil nu har vi hygget os gevaldigt. Vi bor langt fra en by, det er det eneste minus. – Problemet er så, at I skal vaere her 14 dage endnu...
– Vi tager en dag ad gangen. Indtil nu har det vaeret
fint, bortset fra at internettet halter lidt. Maden er fin. Jeg har oplevet det, der var meget vaerre.
Du har vaeret med siden 2009. Hvad var bedst?
– Jeg tror, det bedste var i Kroatien 2009, hvor vi endte i Split, der havde det med afstand bedste hotel og den fedeste hal. Men jeg synes ikke, det her er dårligt. Jeg har oplevet katastrofal mad og wi-fi, der fungerede vaesentlig ringere end her.
– Hvad var vaerst?
– Jeg tror naermest ikke, vi havde noget internet i Serbien i 2012, og vi spiste ude hver aften.
– Men da vandt I guld!
– Ja, ha ha. Det er rigtigt! Henrik Møllgaard er også tilfreds:
– Fint hotel, god mad, gode senge. Store fine vaerelser og et internet, som er … Utilstraekkeligt. Men ud over det er personalet sødt og venligt, servicen i top, vi har spa-bade, de kommer og henter tøjet, når vi skal have det vasket, og de afleverer det igen. Og som regel får man sit eget …
– Får du gået nogen ture?
– En tur.
– Kunne du gå en anden og se noget nyt?
– Det ville jeg givet vis kunne, men det ville nok blive de samme nuancer af gråt og kedeligt. Derfor er det fint, vi har muligheder på hotellet. Fysioterapeuten Anja har fået inddraget sit kaempestore vaerelse, som er blevet en holdeplads for legebørn. Så har vi nedenunder faelles med de andre hold en lounge med storskaerm, billard og bordfodbold. Kort kan vi spille overalt. Vi er meget fleksible.
– Hvornår bliver det for kedeligt?
– Vi er jo i en interessant fase, hvor vi bare går og venter på, at det skal gå løs. Vi keder os ikke, for der er nok stadig en forventningens glaede, og når EM først ruller, får vi noget at se til, siger Henrik Møllgaard.
– Der kan sagtens gå lejrkuller i den alligevel, men det er sjaeldent, fordi man begynder at kede sig. Det er mere et spørgsmål om, at man får nok – fire uger sammen er lang tid, og kan man ikke få skabt private rum, som mange har brug for at traede ind og ud af, så kan der komme lidt problemer. Det haenger dog ofte sammen med egne og holdets praestationer på banen.
Der er natur, men bortset fra det er der ikke skidemeget at lave