Nye ofre hver dag
hovedet, inden han og chefen Hogr langsomt bevaegede sig ind for at ’cleare’ nabolaget al-Akrad nord for Raqqas centrum.
Gruppen har allerede afmonteret ni miner de foregående dage, og som det første lokaliserer de nu et våbendepot: Store bunker af klargjorte spraenghoveder til mortergranater står stablet i en bygning. Spraengkraften vil kunne udslette mindst tre boligblokke
Overalt i Raqqa advares civile mod IS’ ondskabsfulde visitkort. Men desperate over i forvejen at have mistet alt og vaere fordrevet fra deres hjem vender mange hjem for at tilse deres huse og bjaerge det, der bjaerges kan. Med livet som indsats. Alene i dette kvarter vurderes der at vaere anbragt flere end 1000 lure-miner. Ifølge RMCO slet ikke en tilfaeldighed.
– Vi har set det gang på gang. IS ønsker at skabe konflikt mellem befolkningsgrupperne i byen. Mellem kurdere og arabere. Derfor dobbeltminerer de arabernes huse, så de tror, at det er kurderne, der står bag, og omvendt. For at skabe splid mellem os, forklarer Hogr Maimo, der nu er vendt retur med Egid Eli fra den lille gyde. De har fundet flere miner.
Ny eksplosion
En mine blev fundet skjult under et klaede i en forgård. En IS-klassiker. Den udløses, når en mor, en far eller et barn vender hjem og løfter taeppet. Den anden ligger under et metalstykke og en sten Laeger Uden Graenser (MSF) er som en af de få organisationer til stede i Raqqa med en beskeden klinik og konfronteres dagligt med nye raedsler efter krigen.
Over en periode på blot ti dage, kun en måned efter det intense fire måneders slag om byen sluttede, blev 49 ofre bragt til behandling på MSF-klinikken. Men her kan man kun stabilisere patienterne. Alvorlige tilfaelde, der kraever operation, skal transporteres til hospitalet i Tal Abyad over 100 km vaek. Her behandlede man i samme periode yderligere 85 mineofre.
Skraemmende statistik
Det er denne lokale MSF-klinik, 16-årige Talal og 17-årige Yasar, to faetre og de to ofre fra formiddagens eksplosion i al-Akrad, bliver kørt til. Da vi senere på dagen vil høre til deres tilstand, på selve vejen. Men netop som holdet gør klar til at afmontere bomberne, hører vi en ny eksplosion. Denne gang meget taettere på. Få minutter senere kommer folk løbende imod os.
– En mand har trådt på en mine. De kan ikke få ham ud. De beder om hjaelp, bliver der råbt, mens holdet straks saetter i løb.
Iler til hjaelp
Blot 50 meter laengere nede af vejen stiger Raqqas seneste uhyggelige røgsøjle mod himlen. Uden tanke for eget liv og sikkerhed styrter fem mand mod bygningen og de aflåste metalskodder. Egid, Hogr, Abdel og andre fra mine-enheden banker løs med en sten for at smadre låsen på skodderne.
– Han er i live, han er i live, er der pludselig en, der råber, da der høres menneskelyde fra den taette røg, og holdet møder vi dele af familien. Talal er allerede sendt videre til hospitalet, mens laeger stadig forsøger at stabilisere den hårdt sårede Yasar.
Han og Talal er nu blevet en del af Raqqas nye skraemmende tiltvinger sig adgang bygningen.
Men sekundet efter de forsvinder ind i mørket, følger et nyt dunder. Endnu en eksplosion, og ny panik opstår. For ingen ved, hvor mange – eller få – der kommer ud igen.
Kaosset og situationens alvor når et yderligere højdepunkt, da en blandt de tililende på pladsen er ved at traede i en eksploderet mortergranat og kun bliver stoppet af de faelles advarselsråb.
Endelig kommer holdet ud fra bygningen. Med hjaelp fra andre civile maend og naboer slaeber de en 16-årig livløs og blodtilsølet dreng ud i et taeppe og efterlader ham livløs på ladet af en lille lastbil. Så løber de ind igen. Også en 17-årig kammerat er staerkt såret inde i bygningen, som redningsholdet vurderer er fyldt med klargjorte bombebiler. til statistik, der blot dagen før – på en beskeden klinik i bydelen al-Meshlab – helt konkret lød på to draebte og fire sårede. Hvilken en af kategorierne de to teenagere tilhører, lykkedes aldrig at få svar på.
Drengen ligger bare blodig og livløs på maven med ansigtet nedad uden livstegn, da bilen drøner af sted.
For børnenes skyld
I al-Akrad-kvarteret vender Hogr, Egid og de andre fra RMCO-mineenheden efterhånden tilbage til udgangspunktet. Jobbet skal gøres faerdigt, og dagens fund af miner skal uskadeliggøres.
– Det er med livet som indsats, og I ser jeres kammerater dø. Hvorfor gør I det?
– Fordi vi ser børnene på hospitalerne, kommer det prompte fra Abdel Hamid.
– Vi ser dem, når de er blevet ofre for IS’ miner. Det er derfor, vi gør det. Vi bliver nødt til det.
Praecis 14 dage senere mistede han og kollegerne fra RMCO altså endnu en kammerat, da Egid Eli juledag blev draebt i tjenesten af en mine. Han blev kun 25 år.