TARMEN STYRER DIN VAEGT
Ny forskning viser, at din tarm kan vaere grunden til, at du enten er tyk eller tynd, og at sunde tarmbakterier er en forudsaetning for at kunne holde den slanke linje. Professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen forklarer, at studier af både mus og mennesker tyder på, at kroppen ikke kun styres af beskeder fra hjernen, men også fra tarmen.
– Oprindelig var vi ligesom dyrene skabt til at aede, hvad der var, og danne depoter i kroppen til de magre tider. Vi rørte os. Nu sidder vi stille. Så hvis depoterne stadig får besked på at fylde sig op, får vi problemer, siger professoren fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet. DET ER BAKTERIERNE
i tarmen, der sammen med vores egne fordøjelses-enzymer i tarmen gør energien af det, vi spiser, tilgaengeligt for os. Tarmbakterierne nedbryder fibre i grøntsager og fuldkorn og omdanner dem til cirka ti procent af den energi, vi braender af. Hvis nu bakterierne er overeffektive, kommer der alt for meget energi ud til kroppens celler, og så kan to, som spiser det samme, falde forskelligt ud: Den ene tyk – den anden tynd. Derfor kan udsagnet ’jamen, jeg spiser jo naesten ingenting’ godt vaere sandt.
Borbye naevner et studie med tvillingepar, som trods samme arvemasse havde vidt forskellig vaegt. Den ene var overvaegtig. Den anden slank. Forskelligheden kunne ikke forklares genetisk, da de var enaeggede. Forklaringen måtte ligge et andet sted.
Man tog så afføring fra den fede tvilling og satte i bakteriefri mus, som relativt hurtigt blev fede. Forsøget gentog man på andre mus med afføring fra den slanke tvilling, og her forblev musene slanke.
FORSØGENE FORTSATTE
hos flere andre tvillingepar med store forskel i vaegt med samme resultat. Ifølge Borbye peger den slags forsøg på, at ud over programmeringsfejl i arvemassen så spiller en aendret tarmbakterie-profil staerkt ind i udvikling af fedme.
– Det er ingen kunst at tabe sig. Det kan de fleste. Det virkeligt svaere består i at fastholde vaegttabet. Der opstår nemt en yoyo-effekt. Altså et vaegtab efterfulgt af en vaegtøgning. Og når man tager på igen, tager man mere på, end man tabte, forklarer Borbye.
– Det skyldes blandt andet, at tarmbakterierne er gode til at huske, hvordan man laver mest mulig energi ud af den mad, de får tilbudt. Derfor gaelder det om at finde ud af, hvordan man modvirker yoyo-effekten – og den ’modgift’ hedder muligvis grøn mad. Det viser forsøg med mus. Om noget lignende gør sig gaeldende hos mennesker, ved vi endnu ikke. Men skal vi så stoppe med at spise kød og animalsk fedt og holde os til det grønne køkken? Det spørgsmål kan ikke besvares endnu. Men meget tyder på, at grønt, fisk og fugl er sundere for tarmbakterierne og dermed for kroppen end kød fra de firbenede dyr.
Sunde tarmbakterier er en forudsaetning for at kunne holde den slanke linje
Med tiden vil vi sandsynligvis kunne skraeddersy en personlig sund mad
BORBYE UNDERSTREGER,
at sammensaetningen af tarmbakterier hos den enkelte er helt unik, og at der stadig er lang vej, før man helt forstår det potentiale, der er i de gode tarmbakterier.
– Med tiden vil vi sandsynligvis kunne skraeddersy en personlig sund mad. Men der er lang vej. Hele tiden dukker nye fakta op, og lige nu ved vi blandt andet, at sødemidlet sakkarin og konsistensmidler i mayonnaise og ditto salater aendrer tarmbakterierne, så der er risiko for en slags betaendelse i kroppen samt for at tage på. Vi ved også, at slik og kager giver en mindre rig bakteriesammensaetning – så spar på det, fastslår han.